Rørspurv

Rørspurve-han sidder og rører stemmen i rørene

Selv med stativ og tele er det ikke noget godt billede, men hovedpersonen er dog meget genkendelig. Dels sang han i vilden sky - det var sådan, jeg fik øje på ham. En noget kedelig, ensformig og langsommelig sang i retning af tji-tji-tji-tjiiip, hvis det giver mening, og gentaget ofte og længe.

Stedet - lige i kanten af rørene og siddende på et siv, vidner om, at det er en rørspurv på samme måde som feltkendetegnene: Sort hoved, hvid "præstekrave" (halsring i hvert fald) og brun ryg. Han må have hustruen, der er mere grå og mindre sangglad, på æg lige nu - måske er de klækket, de starter nemlig vistnok midt i maj på første kuld af op til 2. Reden er på jorden et sted i nærheden - her hvor husene på Sarpsborgvej bag Kilstien "begynder" og fortsætter ud på vest.