fredag den 29. juli 2016

Almindelig angelik (Skovangelik)


Man kan ikke undgå at se denne her, når man går tur på engen ved Kilen. Da den skød op, troede jeg, det var en kvan, men det er det ikke. I anden række havde jeg mistanke om, at det er den - meget - giftige skarntyde, men det er det heller ikke. Skarntyden skal man holde sig fra - vi ved jo alle, at den græske politiker og filosof Sokrates blev henrettet med skarntydesaft i år 399 f.Kr.

Man skal IKKE røre skarntyden; det er på kanten til livsfarligt. Skarntyden har jeg ikke set ved Kilen, men den kan kendes på stilken, der er grøn, med mange ret røde pletter. Jeg har selv en Kvan i haven til at lave bjæsk af, men jeg har ikke rigtig turdet endnu - jeg har set den an i et par år for at være helt sikker. Næste år - tror jeg nok - tør jeg forsøge med en bjæsk. Skarntyden blomster tidligt, og er afblomstret nu - lige som kvanen (!). For at gøre forvirringen komplet er gifttyden lidt senere i blomst, men den har ikke den røde eller blålige stængel, som angeliken. Men igen; hold nalderne fra planterne ved den mindste tvivl. Gifttyden er om end endnu mere giftig, end skarntyden.

Blomsten oven for er en almindelig angelik eller skovangelik, som den også kaldes, selvom den ikke nødvendigvis vokser i skoven - den blomstrer, som det fremgår først nu i slutningen af juli og august ud. Den bruges på samme måde som kvan. Bladene kan bruges som grønsag (stort C-vitaminindhold - godt for vikingerne), stilken kan kandiseres eller sukres og bliver som sukat, men det er især roden, der indeholder en vellugtende olie, der skulle gøre sig i kryddersnaps, og som i hvert fald bruges i parfume og som smagstof til konfekt/slik og den franske likør Chartreuse. Men, men, men: Pas nu på for Hulan!




torsdag den 28. juli 2016

Rejnfan/regnfang


Vi er i slutningen af juli. De gule engbrandbæger dominerer på engen ved Kilen, som før omtalt, sammen med gederamsen, men nu er rejnfanen klar til at tage over. Guldknap kaldes den også - og på billederne her ses det hvorfor. Hvis man kigger meget godt efter kan man se, at hver "knap" rummer rigtig mange blomster. Som jeg forstår det er der endda 2 køn i hver blomst med hunblomster i randen af "knappen" og ikke hanner, men tvekønnede i den store del af midten.


Den har en stram duft - nærmest ubehagelig og påtrængende. I begyndelsen lugter den som WC rens med kunstig citrusaroma for senere at lugte mere som før WC-rens kom på tale! Min mor kaldte den slet og ret for røvhulsblomst i min barndom, og det er vist meget præcist.


Blomsterne kan bruges til at farve uldgarn gult, men har også været brugt mod utøj som lus, lopper, myrer m.v. De har en giftvirkning, så man skal ikke spise store mængder, men virkningen har været brugt mod indvoldsorm - og endnu værre; til at fremkalde abort. Men det gik vist ofte galt, og satte livet på spil. Den olieholdige blomst skulle også have en vis balsamerende eller bevarende effekt - og det stemmer jo lidt med lugten af WC-rens, som jeg nævnte oven for.

Efter det frygtelige torden-u-vejr, som Struer blev ramt af i sidste uge, skal jeg lige huske at rejnfan er velegnet til at sikre mod lynnedslag - og den holder onde ånder væk! Det siger overtroen i hvert fald.