mandag den 23. maj 2016

Orkidé-tid

Orkidéer i blomst 

Gøgeurt

I den "hemmelige" eng ved Kilen står nu snesevis af orkidéer i fuldt flor mellem padderokker, siv og ranunkler. De blomstrer ca. 14 dage senere i år end tidligere år - måske fordi april var så relativt kold. Jeg har været lidt bekymret for deres trivsel, da engen efter mine begreber er ved at gro til.

Heldigvis er bekymringerne uden grund i år, ser det ud til. Kommunens folk har også været så flinke at skære begyndelse pil og andre trævækster ned. Om det er en organiseret form for naturpleje, ved jeg ikke, men håber det. Der skal gøres en indsats, hvis orkidéengen skal kunne holde. Jeg tror i grunden, at orkidéerne ville have bedst af, at der gik kvæg evt. får og græssede, når vi er uden for orkidéernes sæson - men det er jo ikke rigtig til at administrere. Det næstbedste vil være at skære bevoksningen ned om til efteråret.

Maj-gøgeurt er der flest af, men der er også enkelte plettet gøgeurt (med lidt lysere blomster)

Orkidéer - på græsk orchis - betyder egentlig testikler. Navnet fik blomsten ud fra rodens lighed med...testikler. Derfor tror - eller rettere troede man, at planten kunne bruges som afrodisiakum. Men husk nu; planten er totalfredet! Orkidéerne findes også andre steder ved Kilen. Inden i Vasens Bæk og langs den sydlige bred i Overkilen (den "sidste øst-vest-gående del inde mod Kjærgaards Mølle er der flere kolonier.


Nærbillede af en maj-gøgeurt fra i fjor

søndag den 22. maj 2016

Solen gik ned i en sæk


...og så regner dagen væk, som man siger.

(L)æggetid

Svanefodspor og -lort
Knopsvanen

På Kilen talte jeg her til aften 50 knopsvaner. De svømmer rundt - de fleste - i samlet flok og græsser. Jeg synes, det er et nyt mønster - er de store fugle blevet mere sociale på det sidste? Jeg har hørt, at de også er begyndt at anlægge reder i kolonier, hvor de vist førhen havde solitære redepladser. Der er dog også et par par hist og her, der kun nyder hinandens selskab

Svaneparrene holder sammen og benytter samme redeplads år for år, når de ellers begynder at danne par og stifte familie som 3-4 årige. Det kan selvfølgelig være, at den græssende flok er ungfugle og parrene netop par, der nu bygger rede og lægger æg - det er her fra midt i maj til lidt ind i juni. Ungerne kommer frem i starten/midten af juni og svømmer rundt straks sammen med mor og far.

På Pynten, hvor sandspidsen er blevet gendannet efter at have været skyllet helt væk i vinterens løb, gå de store fugle i land og holder ras. Det ses tydeligt. Fodsporene er en 15 cm - nogle ordentlige plader. Cirka samme diameter har deres sorte lorte. Tynd mave efter al det græs - note til mig selv: Bed hustruen skrue ned for grønfoderet!

Danmarks nationalfugl ifølge DRs seeres stemme
På engelsk kaldes knopsvanen for "mute swan". Den stumme eller stille svane. Den er da også meget mere stille, end de hundreder af sangsvaner, der af og til raster på Kilen på træk nordfra. Men den kan nu godt grynte ret højt; jeg tror det er et signal til flokken om, at en farlig person er i syne. Mere almindelig er dens hvæsen - det er hannen - temmelig højt og umisforståeligt, hvis man kommer i nærheden af reden eller ungerne. Jeg har haft oplevelsen flere gange og her har jeg malet en hvæsende han (taleboblen mangler):


Det er en ret skræmmende oplevelse, når han hvæser, og spreder vingerne og rejser sig i sine 1,2 m højde! Jo, han passer godt på de små - han er en ansvarlig far, der hjælpes med mor om at bygge reden og ruge og altså skræmme fjender væk fra hjem og afkom. Derimod er det mor, der river små planter op fra bunden og smider på overfladen til de små nye, mens far passer på. Måske et  lidt gammeldags kønsrollemønster?!

Familien holder sammen hele sommeren og normalt gennem den følgende vinter, hvor ungerne nok er blevet stor, men fortsat har brune fjer. Der er normalt 3-5 levende unger for de par, man ser her ved Kilen, men der kan vist blive op til en halv snes æg i reden. Jeg har set et par med syv unger, som det meste.

H.C. Andersens selvbiografiske fortælling om "Den grimme Ælling" kender alle, herunder storken, der gik på sine lange røde ben og talte ægyptisk ("for det Sprog havde han lært af sin Moder"), og det står til troende, at der var dejligt ude på landet, men hvordan svaneforældrene kom til at forlægge et æg i andereden er mig en gåde. Det er det også, en gåde altså, hvordan kornet kunne stå gult og høet være høstet, mens andemoderen rugede på svaneægget, der lægges og klækkes maj/juni.

H.C. har ikke helt haft styr på læggetiderne, men jeg medgiver ham gerne, at "det grønne er godt for Øjnene", og synes det er forståeligt at andemor af samme grund lod de små ny "se saa meget de vilde". Det grønne - skræppebladene omkring reden - står godt trods alt allerede høje visse steder ved Kilen. Men ellers holder jeg af histrorien og resten af H.C.'s eventyr. Faktisk har historien om "Den Grimme Ælling" et helt vidunderligt anslag - jeg er vild med storken, der går og taler ægyptisk på sine lange røde ben!

Skræpper i O.V. Hansens Plantage


Der er mange knopsvaner i Danmark, de fleste er vist standfugle. De er i hvert fald ved Kilen året rundt. Bestanden i Danmark er vist helt oppe på 5.000 par, mens den var næste udryddet af jagt i 1920'erne, hvor den blev fredet. Der er et maleri af P.S. Krøyer af et stilleben med et ordentligt måltid, og der ligger en svane midt på bordet. Et ordentligt fest-måltid!

Børnesangen om "Hønsefødder, og gulerødder og halsen af en svane" kommer jeg til at tænke på - det er en vrøvlevise uden særlig mening, der jo ender med at man skal have en pige - Rikke, der skal strikke - og en blåøjet dreng, der skal hedde Ole og gå i skole, men er halsen af en svane nævnt som noget særligt lækkert mad - eller skulle man bare rime på vane?

Hønsefødder og gulerødder
og halsen af en svane
Den som kysser pigerne,
han har en hæslig vane!
Jeg er født i Engeland,
og du er født i Skåne.
Vil du være min lille mand,
så vil jeg være din kone!

Vi skal ha’ en lille tøs,
og hun skal hedde Rikke.
Hun skal have krøllet hår
og hun skal sy og strikke.
Vi skal ha’ en lille dreng,
og han skal hedde Ole.
Han skal have øjne blå,
og han skal gå i skole.

Det er klart et godt bytte sådan en svane på 10-15 kg. Det er jo ret nemt at komme tæt på, og størrelsen gør den jo også nem at ramme. Sådan har det været siden Arilds tid, men altså ikke længere. Nu er det mentalt blevet forkert, men hvorfor ikke når man kan spise gås og and?! Bare rolig, jeg skal nok respektere fredningen! Jeg nyder den smukke fugl, den skal da være her.

Knopsvanepar på Kilen