torsdag den 28. april 2016

Lidt lunere luft


Faunaforurening med påskeliljer i sivskoven

Hvert år kommer der lige en klat påskeliljer i sivene lige neden for de første huse her på "Guldkysten". Faunaforurening - men det ser da lidt festligt ud. Så lad gå. Sivskovene skal nok klare det. Det kolde, kolde vejr er lidt på retur og blæsten er flovet. Samtidig er de første forårsblomster ved at visne ned. Anemonerne har allerede brune ender på kronbladene.

Anemoner med brune kronbladsender

Men det ser stadigvæk godt ud med det hvide blomsterklynger på skrænterne her ved "Guldkysten". Som jeg før har været inde på, er det pudsigt med alle disse skovbundsblomster uden skov; nogle mener det er den sidste rest af en løvskov, der forlængst er fældet og væk.

Klynger af anemoner ved Kilens bredder

Mens jeg spankulerede vestover på stien brød Solen pludselig igennem. Struer tog sig ret godt ud, og Deres udsendte kastede en ganske lang skygge i Struers retning.

Samtidig var følelsen af forår næsten hel autentisk, men så kom der altså også lige en kold byge indover! Man skal ikke komme for godt igang med forårsfornemmelserne. Imens gik Solen ned i skyerne mod vest, og tændte en regnbue inde over Struer mod sydøst.

Jeg spankulerede hjem lidt våd og lidt kold og glæder mig til lidt lunere aftner. Jeg lader billederne fortælle resten.

Struer i den nedgående Sols stråler og fotografens lange skygge
Byger fra vest og en flok knopsvaner, der fouragerede flittigt nede på Kilen
Solnedgang mellem bygeskyer
En forsigtig regnbue ender i Sarpsborgparken




tirsdag den 26. april 2016

Vandkantstræer og skvalderkål

Kilkanalens udmunding i Venø Bugt med Bremdal i baggrunden
Regn, frisk vind fra NØ og meget koldt - knugende koldt - denne tirsdag; 30 år efter Tjernobyl. Jeg mindes tydeligt dagen for længe siden med de skræmmende nyheder fra morgenen, den trykkede stemning og usikkerheden, men også med sol, varme og øller ved Skanderborg Sø sammen med gode gymnasievenner til et lille gensyn fra de gode tider på Brønderslev Gymnasium.

Der er rendt meget vand igennem Kilkanalen siden da, og andre farer er dukket op - Verden kan aldrig vide sig sikker! Tjernobyl var bare et bump på vejen, men vejarbejdet foregår endnu med stålsarkofag, der kan holde de første 100 år af rigtig mange, der er brug for...i fremtiden. Russerne bygger stadig kernekraft i vildskab - og eksporterer til deres mere eller mindre (nok nærmere det sidste) pålidelige, men altid energihungrende venner. Bare vi ikke en anden gang står op til dårlige nyheder som for 30 år siden!

Vejret i dag lod - også - meget tilbage at ønske - meget mere vinter end forår. Pivkoldt og vådt. De grå billeder her fra Kilkanalens udmunding i Limfjorden sætter ligesom stemningen fint.

Kilkanalen under Fjordvejen/A11 og Thybanen
Ikke mange ude i det vejr, og det forstår man godt. Det egner sig kun til at se Champions League til en varm kop kaffe, men først senere, efter dagens rundering. Jeg gik og kiggede lidt på de små "mangroveskove" ved Kilen. Træer i vandkanten, er nok den rette varebetegnelse:

"Mangrove-skov"
De forskellige træer tåler godt brakvandet i Kilen bag dæmningen og Kilkanalen, og de vokser i bedste velgående helt ned i vandkanten, med blottede rødder, der er skyllet fri af Kilens bølger og højvande, når storme holder vandstanden højt ude i Fjorden og efterhånden også i Kilen trods lukning af slusen. Det ser dog ud til, at træerne efterhånden mister fodfæstet.

Træer i vandkanten

Blottede rødder
Mange havefolk, mig selv inklusive, kæmper i disse tider en ulige kamp mod skvalderkål. Den kan næsten ikke luges væk, for selv den ringeste stump, der lades tilbage, skyder på ny. På Kilens bredder er det hele grønt og frodigt, af skvalderkål, som man aner på det første billede af "mangrovetræerne" oven for.

Jeg har tænkt på, at navnet er underligt; for 'skvalder' betyder jo noget højt og larmende - et udbrud - med andre ord lyd, som fylder rummet og gør samtale m.v. vanskelig. Skvalderkål siger ingenting, men de fylder også ligesom rummet  for andet, end skvalderkål og de breder sig så uhæmmet som et skvaldrende latterbrøl Måske er navnet egentlig ganske passende, selvom skvalderkål ikke er noget at grine ad.

Skvalderkål
Planten skulle, så vidt jeg ved, være hentet hertil at munke som lægeplante og som den tidlige grøntsag, den rent faktisk også er. Der er skvalderkål helt fra marts, og de kan spises og tilberedes som salat, som hakket urt i frikadeller eller som surrogat for spinat i stuvninger og hakkede som ingrediens i diverse brød og på pizza, foccacia etc.. Man skal kun bruge de nyeste, grønneste blade - men om foråret er de jo alle nye og grønne!


søndag den 24. april 2016

Anemoner og vorterod

Kilkanalen set fra vest
Søndag med en frisk NNV vind med sne fra morgenen og kun en 5-7 grader. Det var en kold fornøjelse at patruljere langs Kilen i dag. Solen gjorde dog sin indflydelse gældende - på den ene side, mens den såkaldte chill-faktor på nordsiden føltes nok så betydningsfuld.

De mange klynger hvide anemoner langs Kilen holdt hovederne højt i Solens retning. Det er lidt påfaldende, at anemonen ellers er en skovblomst på bunden af løvskove, så findes den langs Kilen i det åbne landskab i hele blomsterpuder. Det siges, at det er fordi, at her en gang var løvskov. Det må være en del år siden, for her har været landbrugsjord i mere end 100 år.

Hvid anemone
Anemonen lukker blomsten ved solnedgang, og hænger med hovedet til næste dag. Rødderne er godt vinterfoder for rådyr, der på en måde kan tåle mosten, for planten er nemlig giftig. Hvis en hest æder planten skal den straks til dyrlæge. Den må derfor nok også være giftig for mennesker; den indeholder giften anemonin.

Giften findes også i dens gule fætter fra samme ranunkelfamilie: Vorteroden:

Almindelig vorterod
Vorteroden har nogle særlige rødder, der er dråbe- eller kølleformede, deraf navnet: De ligner en stor, hængende vorte. Den er en meget tidlig forårsblomst, og den holder også hovedet i Solens retning - som anemonen. Den forsvinder imidlertid som dug for Solen i løbet af maj og ses ikke før næste forår.

Vorterod. Derfor navnet! Og et hjerteformet blad.

Bladene er ret tykke og blanke, og de er hjerteformede. Nogle mener lever-formede. Den gamle naturmedicin-teori om guddommelige tegn i naturen til at vise den af Skaberen påtænkte anvendelse må så betyde for vorteroden, at den skulle være god mod hjerte- og leverlidelser; men den er altså også giftig, så lad hellere være! Det siges, at den skulle være god mod hæmorider (måske også noget med plantens udseende!) i en blanding med vejbred!. Jeg har ikke testet produktet effektivitet i de beskrevne henseender, og jeg fraskriver evt. ansvar både for ind- og udvortes brug!).

Både anemoner og vorterod blomstrer på fuld kraft langs Kilen, og har gjort det længe. Jeg tjekkede lige om gøgeurterne er på vej, men der var ikke noget at se endnu - det er jo også maj-gøgeurter, vi har her ved Kilen, men på den anden side er vi dog sidst i april.

Jeg kiggede også på disse imponerende bladknopper på et glatbarket træ med lange, oprette grene. Er det en løn - eller en ahorn? Jeg tror, det er en ahorn, men så længe bladene ikke ses, er jeg ikke sikker.

Bladknopper på spring - er det en løn eller er det ahorn(?)

Ellers var der det blåeste vand på Kilen og rigtige bølger fra nord. For første gang længe, efter al regnen den sidste tid, var der strøm ind ad Kilkanalen. En kold, men flot dag med varme solstråler og en masse forårstegn at spotte. Her er lidt billeder fra min tur omkring Kilkanalen:

Båd ved Kilens bred - tæt på Kilkanalen

Kilkanalen mellem A11 og Thybanen/Fjordvejen

Kilkanalen med tørrepladsen for fritidsfiskerne

Ruser til tørre ved Kilen