onsdag den 18. maj 2016

Dansemyg

Dansemyggesøjle starter i træerne lidt til venstre for midte og slutter ved billedkante for oven til højre for midten

Min aftentur ad Kilstien ved boldbanerne blev forstyrret af millioner af dansemyg. På billedet kan man ane en søjle af dansemyg lidt til højre for telemasten og skråt op til billedkanten lidt til højre for midten af billedet. Jeg vil tro, at den højt summende søjle har været 10 m høj, måske mere. (Jeg beklager billedkvaliteten, men linsen på min mobil duggede efter 8 km løbetur).

Det var ikke den eneste, der var snesevis af sådanne søjler - millioner og milliarder af dansemyg. Man skal passe på, ikke at få én galt i halsen, når man løber forbi.  Meget irriterende og generende. En aften, man har glemt at lukke vinduet, kan der pludselig være snesevis af myg oppe under loftet. Det kan alle her ved Kilen vist snakke med om.

Antallet af dansemyg varierer år for år. Førhen var plagen stor, men så ændrede man slusepraksis ved Kilkanalen og lod portene stå åbne, så der kom mere saltvand ind i Kilen. Det skulle få myggelarverne til at trives mindre godt. Mens jeg har boet her - de sidste 25 år - har der ikke været de store problemer, men i år ser ud til at kunne blive slemt. Måske den milde vinte?

Sluseportene i Kilkanalen i april - der lukkes vand ud fra Kilen


Dansemyggen stikker ikke, og spiser ikke, men danser til den dør efter få dage. De klækkes pludselig og i millionvis og starter, som sagt, straks en voldsom parringsdans for så at lægge æg i Kilen, må man antage - brakvand er velegnet - og her bliver æg til larver, der bliver store og fede for at forpuppe sig og blive til - dansemyg næste forår.

2016 tegner til at blive et voldsomt dansemygge-år. Desværre; for de er en temmelig stor plage for os beboere ved Kilen, på "Guldkysten" som nogen kalder parcelhusområdet med venskabsbynavnene Forssavej, Sõdertäljevej og Sarpsborgvej, og den nytilkomne Sarpsborgparken.

Man aner søjler af dansemyg over træerne ved boldbanerne - samt et par fritflyvende myg tættere på

mandag den 16. maj 2016

Gyvel

Gyvel på udsigtspunktet over det, jeg kalder Pynten - tangen  i baggrunden
Gyvelen er rigtig flot lige nu. Blomsterne lyser bogstavelig talt op. Planten er generelt lidt giftig, men frøene er rigtig giftige. Planten har også en tendens til at brede sig uhæmmet fra haver og steder, hvor man har plantet importerede gyvel af forskellige varianter, der ikke hører hjemme her, som den almindelige gyvel dog gør.

Man har også brugt gyvelen til at befæstige skrånende terræn, f.eks. jernbanevolde, da den gror nemt og har et meget langt rodnet. Gyvelen har ikke mange blade, og det er nok for at kunne klare sig i tørre som områder med sandjord, og sikkert for at undgå at blive spist. Dens eneste naturlige fjende er vist harer, der elsker gyvelbarken, og som ofte "ringer" busken helt, så den går ud. Forsvaret mod denne fjende er en stor mængde - meget giftige - frø, der er holdbare i jorden i mange år. Så selvom harerne har været slemt sultne i strenge vintre, så kan der efter nogle år skyde nye "gyvel-børn" frem, i et ellers uddødt buskads.

Jeg tror, at de gyvel, der findes her ved Kilen stort set er oprindelige på stedet. Sandbunden her fra istidens store skylle-maskine er i hvert fald gyvel-terræn. Gyvelen har en evne til at binde kvælstof fra luften, vist med hjælp fra bakteriekulturer ved dens rødder. Den kan derfor gro på meget mager sandjord ved at producere sin egen gødning, så at sige.

Gyvelbuske ved Kilen
Den kolde blæst gik til marv og ben, mens jeg stod på udsigtspunktet og så Solen forsvinde. Jeg tænkte på et af mine første minder i det hele taget, og det handler om gyvel. Måske derfra, jeg har et lidt anstrengt forhold til planten - den skal aldrig i min have!

Jeg var nok 3-4 år - måske yngre, for jeg husker ikke min lillebror Klaus fra turen - han er knap 2 år yngre end mig. Jeg var med min mor og far i bil. Mor havde lånt min lille skovl, for hun ville have en gyvel til sin have. Jeg var meget glad for den skovl, og lidt stolt over, at hun også kunne bruge den. Det var ved Bøgebakke tæt på Brovst, der stod en masse gyvel op ad skrænten. Det var måske ikke helt i sin orden at tage en plante, men der var jo så mange.

Efter opgravningen, som jeg kunne følge fra bilen, når jeg stod på kardanboksen midt i på bagsædet, lod mor til min store fortrydelse skovlen ligge, mens hun kom tilbage og lagde busken i bilen, som far vendte rundt efter veludført gerning. Jeg gik i panik for at få min skovl, der bare lå der i rabatten, og blev forsikret om, at den skulle vi da have med. Men mine bange anelser holdt desværre stik, og panikken var berettiget, for pludselig dukkede en mand op og tog skovlen med sig. Jeg tror han havde set det hele, og han stjal helt åbenlyst min skovl! Måske grundejeren, der tog sin betaling, tænker jeg. Jeg husker ikke andet end denne totale magtesløshed.

Solnedgang den 16.05.2016 - med lidt gyvel i forgrunden - dramatisk, som min historie


Pinse


Struers røde tage og det gamle vandtårn set fra Pynten ved Kilens sving mod syd

Koldfront eller ej, så har vejret her i Struer nu ikke været så ringe Pinsedag. En rigtig kold blæst var der dog. Men det får nu ikke foråret til at gå på stand by. Efter det obligatoriske havearbejde på sådan en pinsedag, var jeg lige rundt for at se til sagerne.

Først og fremmest maj-gøgeurterne. Jeg har sammenlignet med fotografier fra sidste år, og blomstringen er mindst en 8-10 dage senere i år, selvom vi fik en uge med sommervarme for kort tid siden. Men sådan her ser der ud i orkidé-engen lige nu:

Orikidéknop 

Rigtig mange knopper på rigtig mange planter! Det er kun et spørgsmål om et par dage, før de første springer helt ud. Fra tidligere ved jeg, at der er to farvevarianter ; en lyserød og en violet. Begge har plettede blade. Den første er nok Plettet Gøgeurt; den anden er Maj-gøgeurt - uden, at jeg dog er helt sikker.  Man kan antydningsvis se forskellen på disse to billeder, af blomster på spring:

Maj-gøgeurt

Plettet Gøgeurt
Jeg kravlede også lidt rundt nede i kratskoven neden for fjerkrækolonien, da jeg havde skimtet nogle Engkabbelejer dernede. Jeg ved ikke, hvad folk troede, men nysgerrigheden tog overhånd. Det var god nok Engkabbelejer. Når træerne springer ud, og padderokkerne gror til, er det dog ikke et særligt godt voksested, selvom der er så fugtigt dernede, som nogen Engkabbeleje kan ønske sig. Jeg var lidt for hurtigt med billederne, men jeg følte vandet sive ind i mine sko.

Engkabbeleje
Der er hård kamp om pladsen - Engkabbelejerne bliver snart overvokset
Bogfinke-han synger; "Det det det det ka jeg si' li så tit det ska vær' "
Der  er også gang i Engelskgræsset langs Kilen. Engelskgræs trives i salt miljø, og er nu meget hyppig langs landevejene med vinterens salt, der danner miljø, som var det en strandeng. Det er godt for Engelskgræsset, der trives knapt så godt ved Kilen, der jo ikke er så salt som i gamle dage, før dæmningens tid.

Engelskgræs den 15.05.2016

Til sammenligning; engelskgræs den 01.05.2016 - der sker en hel del på et par uger!
Engelskgræs ved <kilen


Jeg fandt også min gamle ven Tormentilen - Blodroden - på vej i blomst med små knopper og et par enkelte blomster. De små gule korsbladede blomster gemmer en stor kraftig rod underneden, der kan blive til fremragende kryddersnaps - bjæsk kalder vi nordjyder den. Der er på mit hemmelige sted en hel koloni, så jeg tror, der kan undværes en enkelt rod eller to over sommeren - de skal være bedst hen på sensommeren.
Tormentilblomst - kaldes også Blodrod efter farven som roden giver, når den skæres over

Der var meget mere at se på, men ny for mig var den her meget smukke kolibri-lignende blomst, der hedder Krat-Fladbælg. den er åbenbart ikke sjælden, men jeg mindes ikke at have set den før. Den er under alle omstændigheder meget flot. Jeg har siden læst, at roden skulle smage godt, som grøntsag betragtet (af kastanje, siger min flora), og den skulle være brugt som lægeplante:

Krat-Fladbælg
Krat-Fladbælg
Nye siv på vej