lørdag den 4. juni 2016

Skovflåt






 For første gang, så vid jeg ved, har jeg pådraget mig en skovflåt her ved Kilen. Jeg luskede lidt rundt i græsset ved O.V. Hansens Plantage for at fotografere, og da jeg kom hjem kravlede tægen rundt og ledte efter et godt sted til sit bid for at suge blod.

Det er en lille vampyr, der har brug for blodet for at fuldende sin livscyklus. Normalt går det ud over rådyr. Der er faktisk rådyr i området, så egentlig er det ikke nogen sensation. Jeg har før fundet skrab fra nattelejer for rådyr, og jeg har sågar et fotografi fra højlys dag med et rådyr nede ved Kilstien neden for Sarpsborgparken.

Skovflåten er ikke en tæge, men en spindler - i familien med edderkopper. Den har således 8 ben. Den er farlig som bærer af borrelia. Der kan efter bid komme rødme, der breder sig og skal kureres med penicillin. Jeg har prøvet det i ét tilfælde af måske 30 flåtbid. Men ca. 1/3 skulle være bærer. Det kan føre til lammelser, hvis man ikke får det slået ned i optakten, så hold lige et vågent øje med den lille mide. Den kravler ret hurtigt og bider sig fast, hvor huden er tynd.





torsdag den 2. juni 2016

Bogfinkesang




Bogfinke

Bogfinken er helt almindelig, faktisk vist Danmarks mest almindelige med op mod 2 millioner ynglende par, men den er nu noget helt særligt. For hannen er ikke bange for at gøre opmærksom på sig - pralvorn' som vi kalder det på nordjysk.

Det lyder helt brovtende, ja nærmest provokerende, når hannen sætter sig i det højeste træ og kvidrer sin remse om "Det-det-det-det-ka'-jeg-si'-li'-så-tit-det-ska'-vær'!". Selv huskeremsen er noget pral - og det er i sig selv rigtig godt tænkt, hvem nu end forfatteren er. Men det er omvendt ikke pral, at han siger det tit, og kan blive ved med denne strofe.

I virkeligheden synger han nemlig: "Skrid hjem, undermåler!" (det passer dog ikke lige med takterne i strofen). Jeg vælger dog at tro, at det kun er henvendt til artsfæller, og jeg tager det i hvert fald ikke fortrydeligt op. Tværtimod synes jeg godt om den lille flamboyante, brunbugede herre, der fra naturens side er grå på toppen!

Hunnen er mere grålig over det hele, men af helt samme statur. Hun har dog også hvide striber på de mørke vinger. I denne race, lader hun ham om at føre ordet og maje sig ud med hele farveladen!

Hvis du lige skal have et ukvemsord med på vejen, så gå forbi granerne ved Kilstien - eller lyt til videoen.

onsdag den 1. juni 2016

Vild kørvel

Kørvel langs Kilens bredder

Vild Kørvel

Skråningerne ned mod Kilen er lige nu et flot syn. Et hvidt tæppe af vild kørvel. I aften var det orange sollys på de hvide kørvel af en helt særlig douce skønhed. På årets vel nok hidtil smukkeste aften var der rig lejlighed til at nyde scenariet; for alting har sin tid, og snart skiftes kørvelen ud som hovedrollerindehaver. De runde blomsterskærme er, som det ses på billedet neden under, begyndt at sætte frugt. Snart vil skrænterne dækkes af violette klynger af gederams, men den tid, den glæde. Man må som altid i livet nyde øjeblikkets skønhed - frem for alt.

Vild kørvel har mig bekendt ingen virkning som krydderi og heller ingen duft for den sags skyld - modsat havekørvel. Jeg kender heller ikke til, om planten har nogen særlig anvendelse, men har læst, at den kan bruges til at farve garner gule.

Blomsterkærme, der er ved at sætte frø allerede

Maj-gøgeurt

Jeg gik og glædede mig over naturens skønhed, og det flotte sommervejr med lun luft til langt hen på aftenen efter 25 grader midt på dagen. Det hele virker frisk efter nattens regnvejr og voldsomme torden. 13 mm regn, kom der meget praktisk midt nat, så man kunne stå op til dejligt solskin og sommervarme.

På hjemvejen toppede jeg det med orkidé-engen, der lige nu, hvor maj er til ende, er oversået med maj-orkidéer. Dem kan man slet ikke få nok af - eller rettere; jo nogen kan, for min hustru og svigerdatter syntes nok, at det havde de set rigeligt til, lige som nattens regn havde gjort engen våd og sumpet og svært tilgængelig. Jeg kan spare jer for våde fødder:




mandag den 30. maj 2016

Ranunkel-tid


Smørblomst

Bidende ranunkel - smørblomst; på engelsk buttercup. Det er den, der præger tiden ude i naturen lige nu - også her ved Kilen. Lige nu er der enge, der er helt gule af blomsten. Kreaturer spiser den ikke, og den er giftig for heste. Omvendt er den en humørspreder for os - den er virkelighedens virkelige smiley. En bidende smiley, må den så være, og høre til samlingen sammen med sure og storsmilende smileys og den netop nu meget forkætrede kongesmiley.

Her fra midten af maj bugner naturen med smørblomster. Den blomstrer en god måneds tid endnu, så man kan stadig nå at komme i godt humør. Den er ganske hyggelig, men også irriterende, hvis man vil af med den, for den er rigtig sejlivet og skyder fra små rodrester, hvis man har have eller mark, der skal holdes ukrudtsfri.


En yndet sport i min tidlige barndom var at tjekke, om man kunne li smør ved at holde blomsten under hagen på en forsøgsperson - meget gerne en sød pige, som man så kunne få lejlighed til at komme tæt på - hvis hagen fik et gult skær, var det er rigtig smør-elsker. Det var åbenbart ikke godt, eller i hvert fald lidt belastende for personen, men det hører nok med, at vi var på landet i 60'erne og levede af bl.a. at sælge mælkefedt til smørproduktionen.

Når man i solskin kigger ned i blomsten bliver det gule pudsigt nok helt annulleret og kronbladende genskinner helt hvidt/farveløst.




Planten er i familie med anemonerne, som også er giftige for kvæg mv. Den er således et problem for landmænd med vedvarende græsarealer og ikke mindst ved græs, der skal ensileres, hvis der er mange ranunkler imellem. I ensilage vil giften bevares, modsat hør, hvor den tørrer væk. Det er giften protoanemonin, som ved tørringsprocessen bliver til anemonin og igen carboxylsyre. Jeg kan ikke forklare de kemiske processer, men ordet bidende ranunkel giver lidt mere mening. Saften kan irritere huden og ikke mindst slimhinderne i mund og svælg på kvæg, og det kan give epileptisk-lignende anfald og lammelser - i værste fald død!

Kilen Rock

Ellers har der været Rock ved Kilen; som sædvanligt hyggeligt med musik, fadbamser og en masse hyggelige møder med folk fra by og land. Der er ryddet helt op - bare rolig. Jeg glæder mig så småt til næste år, med brunch med naboerne, festivalstole og kander med Tuborg og god musik. Boldbanerne ved Kilen er det perfekte sted til den slags.

Foto: Anders trærup fra Kilen Rocks facebookside