Lyng (hedelyng)

En smuk nyhed her den 31. juli 2016 er; at hedelyngen ude ved 'Kilens Knæk' - området vest for Kilstien, hvor den "svinger" mod syd - er gået i blomst. Jeg holder specielt meget af den smukke violette blomstring i de stedsegrønne småbuske. I år er der ikke mider  og lyngen vil i den næste tid stå i fuldt flor. Det var iøvrigt en rigtig flot aften med imponerende skyformationer.

H.C. Andersen var af den opfattelse, at hedens flotte blomsterflor, ville forsvinde ved opdyrkning. Han fik næsten ret, men heldigvis kun næsten:

 "Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt."

Det er i tredje vers fra Jylland Mellem Tvende Have fra 1859, hvor han også i fjerde vers forudså at britten ville komme flyvende på en dampdrage. Tja, lidt profetiske evner havde han da. Digtet blev i øvrigt skrevet under et ophold på Nørre Vosborg.

Den Hamlet, der omtales er ikke ham fra Kronborg - Shakespeares Hamlet - men ham fra Rammedige-skrønen. Englænderne invaderede, og Rammedige blev opkastet over en nat og efter lidt fremgang, blev de jaget tilbage, med mange tab på bl.a. Anglands Hede og danskerne med begravelser i de mange gravhøje ved Rammedige - deriblandt Hamlet, som HCA altså udødeliggjorde

Almindelig angelik (Skovangelik)

Man kan ikke undgå at se denne her, når man går tur på engen ved Kilen. Da den skød op, troede jeg, det var en kvan, men det er det ikke. I anden række havde jeg mistanke om, at det er den - meget - giftige skarntyde, men det er det heller ikke. Skarntyden skal man holde sig fra - vi ved jo alle, at den græske politiker og filosof Sokrates blev henrettet med skarntydesaft i år 399 f.Kr.

Man skal IKKE røre skarntyden; det er på kanten til livsfarligt. Skarntyden har jeg ikke set ved Kilen, men den kan kendes på stilken, der er grøn, med mange ret røde pletter. Jeg har selv en Kvan i haven til at lave bjæsk af, men jeg har ikke rigtig turdet endnu - jeg har set den an i et par år for at være helt sikker. Næste år - tror jeg nok - tør jeg forsøge med en bjæsk. Skarntyden blomster tidligt, og er afblomstret nu - lige som kvanen (!). For at gøre forvirringen komplet er gifttyden lidt senere i blomst, men den har ikke den røde eller blålige stængel, som angeliken. Men igen; hold nalderne fra planterne ved den mindste tvivl. Gifttyden er om end endnu mere giftig, end skarntyden.

Blomsten oven for er en almindelig angelik eller skovangelik, som den også kaldes, selvom den ikke nødvendigvis vokser i skoven - den blomstrer, som det fremgår først nu i slutningen af juli og august ud. Den bruges på samme måde som kvan. Bladene kan bruges som grønsag (stort C-vitaminindhold - godt for vikingerne), stilken kan kandiseres eller sukres og bliver som sukat, men det er især roden, der indeholder en vellugtende olie, der skulle gøre sig i kryddersnaps, og som i hvert fald bruges i parfume og som smagstof til konfekt/slik og den franske likør Chartreuse. Men, men, men: Pas nu på for Hulan!

Rejnfan/regnfang

Vi er i slutningen af juli. De gule engbrandbæger dominerer på engen ved Kilen, som før omtalt, sammen med gederamsen, men nu er rejnfanen klar til at tage over. Guldknap kaldes den også - og på billederne her ses det hvorfor. Hvis man kigger meget godt efter kan man se, at hver "knap" rummer rigtig mange blomster. Som jeg forstår det er der endda 2 køn i hver blomst med hunblomster i randen af "knappen" og ikke hanner, men tvekønnede i den store del af midten.

 

Den har en stram duft - nærmest ubehagelig og påtrængende. I begyndelsen lugter den som WC rens med kunstig citrusaroma for senere at lugte mere som før WC-rens kom på tale! Min mor kaldte den slet og ret for røvhulsblomst i min barndom, og det er vist meget præcist.

Blomsterne kan bruges til at farve uldgarn gult, men har også været brugt mod utøj som lus, lopper, myrer m.v. De har en giftvirkning, så man skal ikke spise store mængder, men virkningen har været brugt mod indvoldsorm - og endnu værre; til at fremkalde abort. Men det gik vist ofte galt, og satte livet på spil. Den olieholdige blomst skulle også have en vis balsamerende eller bevarende effekt - og det stemmer jo lidt med lugten af WC-rens, som jeg nævnte oven for.

Efter det frygtelige torden-u-vejr, som Struer blev ramt af i sidste uge, skal jeg lige huske at rejnfan er velegnet til at sikre mod lynnedslag - og den holder onde ånder væk! Det siger overtroen i hvert fald.

Spidsbuk m.m.

Kællingetand (gul) og rødkløver m.v.

Her i aften ved 20.30 tiden kom jeg løbende langs engen neden for Sarpsborgsparken, hvor alle ærteblomst-familien blomstrer lige nu - kællingetand og hvid-og rødkløver  og musevikke. Inde i bag et par buske hørte jeg noget. Det viste sig at være en spidsbuk! Ja, det lyder nok mærkeligt for de fleste, men det var det.

Faktisk har jeg set - og har billeder - af en anden råbuk nede ved sivene samme sted. Så det er ret bevissikkert, sammen med de skrabelejer, man kan støde på i O.V. Hansens Plantage. Der færdes med andre ord rådyr inden midt i byen - langt bag byskiltene her i Struer. Den anden aften stod jeg en 1/2 time og hørte noget større rumstere inde i et buskads.Jeg var ret sikker på, at det var et rådyr, og jeg var så heldig at have mit gode kamera med, men den kom aldrig på skudhold. men også der, ar tydelige nattelejer - eller rettere daglejer, for de sover mest i de lyse timer.

Jeg fik den på video i aften, men kun i et kort glimt. Jeg forsøger at lægge det på her neden for, men det er ikke sikkert, det lykkes, og man skal i hvert fald se godt efter.

Skvalderkål

Lige nu står skærmene efter skvalderkålens blomstring. De er ret flotte sådan i formen. Det er kun en måned siden, de blomstrede med deres hvide skærme, som det ses på billedet neden under - det er fra den 19.06.2016.

Frøskærme fra skvalderkål

For én måned siden; den 19.06.2016 Hvide blomsterskærme fra skvalderkål

Brombær

Over alt langs Kilen blomstrer brombærbuskene på det sidste, og der er allerede store grønne bær. Det er ret smart, at selv selv på samme gren, er blomster tidsforskudt o- og dermed kommer bærrenes modning også tidsforskudt. det er lidt upraktisk for os, der vil plukke, men ret smart for at få spreds frøene mest muligt. De bliver ikke alle plukket i ét hug, men ad flere gange og af forskellige til forskellige formål - det må være plantens strategi.

Blomster og mere eller mindre udviklede brombær. Der er udsigt til en stor høst i år.

Brombærblomster

Gedeblad - Kaprifolium

En anden blomst, der lige nu, midt i juli, dominerer langs Kilen og mange andre steder er den smukke velduftende Kaprifolium - eller på dansk gedeblad. Blomsten bestøves ved besøg af nogle natsværmere, der må have en lang snabel for at komme til bunds - ned til nektaren - i bunden af de dybetragter, som blomsten danner. Planten kan slynge sig om og op ad træer til en betydelighøjde, men kryber - om nødvendigt - også bare hen ad jorden.

Der kommer bær på planten - de er røde - men jeg tror ikke rigtig, at man skal spise dem. Jeg har fået at vide, at de er giftige, men omvendt står der ikke noget om det i min flora.

Kaprifolie - eller almindelig gedeblad

Kaprifolie lige knapt udsprunget

Et totalt "overblomstret" hegn med masser af kaprifolie-blomster

Engbrandbæger med gæster

Sidst fortalte jeg om engrandøje-sommerfugle på en engbrandbæger. Her til aften har jeg mødt 2 andre typer dyreliv i engbrandbæger. Oven for er en natsommerfuglelarve - larven af blodplet. Ja, det lyder værre, end det er. Der er ikke en særlig blodig historie, men refererer til farven på den meget flotte rødsorte nat-sommerfugl. Larverne er åbenbart lige kommet frem. De lever på og af engbrandbæger, der er for blodpletlarven, hvad nælden er for nældens takvingelarve; barndomshjem og spisebord i en lækker kombi.

Husk, at for husdyr er engbrandbæger dødeligt giftig. De skal nok lade være at spise den frisk, men den grimme smag forsvinder, når den er tørret som i hø, og det er farligt!

Nedenfor er der romantik - eller rettere erotik - for alle pengene. Stadiet før barndomshjem, jf. ovenfor, om man så må sige! Et par rød kardinalbille går rigtig til den i en blomsterseng. Der er gang i formeringen i insekternes verden.

De bagerste blomster, der ikke er fuldt udsprungne, ligner et bæger med flammer op af, hvilket nok er forklaringen på navnet, sammen med det grønne bægers toppe er sortsvedne; det er nok forklaringen på navnet, engbrandbæger.

Eng på eng

Engbrandbæger med besøg af engrandøjer

Kan I se det? En af de knæhøje - godt og vel - buketter af eng-brandbæger, der står her der og allevegne lige nu. Men ikke nok med det, den har fint besøg af et par dagsommerfugle af arten eng-randøje. Jeg undskylder billedkvaliteten, men jeg havde kun min mobil med på min løbetur i lørdags inde ved Kjærgaards Mølle - helt i bunden af Kilen.

Den brune sommerfugl har en del "øjne" på undersiden med ligesom en gylden ring omkring - gullringvinge kalder nordmændene den, og de er hvad de ligner - små guldringe. Den er tidligt på færde efter min insektbog at dømme; den flyver først fra slutningen af juli, hedder det. Larverne fra i fjor må være forpuppede og klækkede tidligt. Æggene klækkes senere på sommeren og laverne overvintrer i græstuer.

Engbrandbæger er en giftig plante, der kommer til at stå helt alene i fennerne; heste og kreaturer vil ikke have dem; den smager grimt - og den er dødelig giftig for dem, også tørret i hø, men her smager den ikke grimt, men er lige giftig. Landmænd skal fjerne dem fra høslet. Planten ødelægger leveren med en gift.

Brandbæger - hvoraf navnet. Så vidt jeg kan finde ud af er det på grund af, at de grønne bægerblade rundt om blomsten har sorte spidser - som om de var svedne. Her fra slut-juni og frem ses de gule engbrandbæger-skærme lyse op i landskabet. De dominerer en tid frem, helt hen til oktober, da den øvrige blomsterpragt er aftagende.

Engen ved Kjærgaards mølle - bag træerne bagerst var en oldtidsfæstning - en tilflugtsborg

Bugtet kløver og kællingetand

Bugtet kløver (Trifolium medium)

Ærteblomstfamilien er rigtig på færde i øjeblikket - knapt har gyvelen smidt sine tusindvis af blomster og er nu ved at sætte bælge og kaste frø, før dens mindre fætre som kløvere, musevikke og kællingetand blomstrer overalt ved Kilen.

Den første her oven for er bugtet kløver, der har en egen skøn farve. Bugtet er vist på grund af stænglen, der bugter sig. Bladene er nok tre, som ved de almindelige hvis- og rødkløver, men her ovale og små - og med nogle sære små albinopletter på. Det er godt foder, og den klarer selv lidt gødningsproduktion til sig selv den laver sin egen kvælstof, som gyvelen og de andre ærteblomster.

Kællingetand

Den gule fætter findes overalt. set tæt på, er den rigtig flot. Som blomster i en busk falder de lidt ud i et og ligner alle de andre gule blomster. Men den har faktisk rødlige toner. Kællingetand-navnet har den vist efter den knapt udsprungne blomsts form: Den ligner en gul, meget spids hugtand. Også kællingetand er en foderplante og gøder omkring sig ved at producere sit eget kvælstof  - og mere end til dens eget brug.

Kællingetand