Viser opslag med etiketten Pil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pil. Vis alle opslag

søndag den 8. maj 2016

Mælkebøttetid

Blomsternes gadedreng
Endelig er varmen kommet til disse breddegrader! Kristi Himmelfarts-ferien er gået med stadig bedre vejr, og det har fået mælkebøtterne til at rykke for alvor. Bragende sol og gule mælkebøtter i titusindvis; det er da forår! Læg lige mærke til, at de kommer meget pludseligt hvert år. Lidt sent i år - hvor jeg noterede 08.05.2016 som M-dag.

De tidligere boldbaner vrimler efter et par dages sol og varme med mælkebøtter i tusindvis her den 08.05.2016

Et andet indtryk af forår har jeg fra min studietid i Aarhus for 30 år siden: Duften af Ramsløg i Risskov! Det kunne være så voldsomt, at man næsten kunne skære i luften, og pludselig få for meget, så man helt svimmel og ør måtte flygte ud af den solflimrende og bagende varme, sådan er det indtegnet i min erindring. Helt så voldsomme dufte har vi ikke ved Kilen; da der her er meget færre ramsløg end i Risskov. Men lidt har da også ret:

Ramsløg i blomst
Hvis man vil lave mad med ramsløg som krydderi/tilsætning, skal man lige sikre sig,at det virkelig er ramsløg (knæk et blad: Det skal lugte kraftigt af løg og bladene skal være lidt matte af udseende). Bladene ligner nemlig i øvrigt den giftige liljekonval. Plukker man i blomstringen, er der dog ikke så meget at tage fejl af.

Ramsløgenes blade er gode som krydderi i mad - det smager ramt; som løg
I den lille havn i Sivskoven er der nu daglang aktivitet, måske ikke så meget med at fiske eller bøde garn som med at hygge med kollegerne om en flaskefuld øl.

Aktivitet i Sivskovens små fiskehytter
Gæslingerne på den imponerende pil ved Kilstien er for længst tømt for pollen og falde af, men nu er bladene på spring:

Mit favorit piletræ - nyudsprunget

Vildæble i blomst ved Kilen

Ager-padderokkens noget specielle "blomst" - kaldes sporehus og det sidder på et vårskud - sommerskuddene er de grønne