Skumring ved Kilkanalen 02.08.2016

Her i begyndelsen af august har sommeren toppet. Nogen vil sige, at den ikke kan toppe, for sommer med sol og varme har juli ikke budt på. Derimod har vi fået regnbyger og vekslende skydække i rigelige mængder til moderate temperaturer. Måske kan der stadig være gode varme dage i august og endda september. Os der har tilbragt sommerferien i Danmark må imidlertid have lov at føle os lidt skuffede. 

Hvor vejret har skuffet lidt her i højsommeren, har blomster og dyr nydt godt af den rigelige regn og det trods alt nogenlunde lune vejr. Der har også været gode stunder, med flotte scenarier her ved Kilen at glæde sig over. F.eks. sådan en aften som i tirsdags.

Dansemyg

Dansemyggesøjle starter i træerne lidt til venstre for midte og slutter ved billedkante for oven til højre for midten

Min aftentur ad Kilstien ved boldbanerne blev forstyrret af millioner af dansemyg. På billedet kan man ane en søjle af dansemyg lidt til højre for telemasten og skråt op til billedkanten lidt til højre for midten af billedet. Jeg vil tro, at den højt summende søjle har været 10 m høj, måske mere. (Jeg beklager billedkvaliteten, men linsen på min mobil duggede efter 8 km løbetur).

Det var ikke den eneste, der var snesevis af sådanne søjler - millioner og milliarder af dansemyg. Man skal passe på, ikke at få én galt i halsen, når man løber forbi.  Meget irriterende og generende. En aften, man har glemt at lukke vinduet, kan der pludselig være snesevis af myg oppe under loftet. Det kan alle her ved Kilen vist snakke med om.

Antallet af dansemyg varierer år for år. Førhen var plagen stor, men så ændrede man slusepraksis ved Kilkanalen og lod portene stå åbne, så der kom mere saltvand ind i Kilen. Det skulle få myggelarverne til at trives mindre godt. Mens jeg har boet her - de sidste 25 år - har der ikke været de store problemer, men i år ser ud til at kunne blive slemt. Måske den milde vinte?

Sluseportene i Kilkanalen i april - der lukkes vand ud fra Kilen

Dansemyggen stikker ikke, og spiser ikke, men danser til den dør efter få dage. De klækkes pludselig og i millionvis og starter, som sagt, straks en voldsom parringsdans for så at lægge æg i Kilen, må man antage - brakvand er velegnet - og her bliver æg til larver, der bliver store og fede for at forpuppe sig og blive til - dansemyg næste forår.

2016 tegner til at blive et voldsomt dansemygge-år. Desværre; for de er en temmelig stor plage for os beboere ved Kilen, på "Guldkysten" som nogen kalder parcelhusområdet med venskabsbynavnene Forssavej, Sõdertäljevej og Sarpsborgvej, og den nytilkomne Sarpsborgparken.

Man aner søjler af dansemyg over træerne ved boldbanerne - samt et par fritflyvende myg tættere på

Vandkantstræer og skvalderkål

Kilkanalens udmunding i Venø Bugt med Bremdal i baggrunden

Regn, frisk vind fra NØ og meget koldt - knugende koldt - denne tirsdag; 30 år efter Tjernobyl. Jeg mindes tydeligt dagen for længe siden med de skræmmende nyheder fra morgenen, den trykkede stemning og usikkerheden, men også med sol, varme og øller ved Skanderborg Sø sammen med gode gymnasievenner til et lille gensyn fra de gode tider på Brønderslev Gymnasium.

Der er rendt meget vand igennem Kilkanalen siden da, og andre farer er dukket op - Verden kan aldrig vide sig sikker! Tjernobyl var bare et bump på vejen, men vejarbejdet foregår endnu med stålsarkofag, der kan holde de første 100 år af rigtig mange, der er brug for...i fremtiden. Russerne bygger stadig kernekraft i vildskab - og eksporterer til deres mere eller mindre (nok nærmere det sidste) pålidelige, men altid energihungrende venner. Bare vi ikke en anden gang står op til dårlige nyheder som for 30 år siden!

Vejret i dag lod - også - meget tilbage at ønske - meget mere vinter end forår. Pivkoldt og vådt. De grå billeder her fra Kilkanalens udmunding i Limfjorden sætter ligesom stemningen fint.

Kilkanalen under Fjordvejen/A11 og Thybanen

Ikke mange ude i det vejr, og det forstår man godt. Det egner sig kun til at se Champions League til en varm kop kaffe, men først senere, efter dagens rundering. Jeg gik og kiggede lidt på de små "mangroveskove" ved Kilen. Træer i vandkanten, er nok den rette varebetegnelse:

"Mangrove-skov"

De forskellige træer tåler godt brakvandet i Kilen bag dæmningen og Kilkanalen, og de vokser i bedste velgående helt ned i vandkanten, med blottede rødder, der er skyllet fri af Kilens bølger og højvande, når storme holder vandstanden højt ude i Fjorden og efterhånden også i Kilen trods lukning af slusen. Det ser dog ud til, at træerne efterhånden mister fodfæstet.

Træer i vandkanten

Blottede rødder

Mange havefolk, mig selv inklusive, kæmper i disse tider en ulige kamp mod skvalderkål. Den kan næsten ikke luges væk, for selv den ringeste stump, der lades tilbage, skyder på ny. På Kilens bredder er det hele grønt og frodigt, af skvalderkål, som man aner på det første billede af "mangrovetræerne" oven for.

Jeg har tænkt på, at navnet er underligt; for 'skvalder' betyder jo noget højt og larmende - et udbrud - med andre ord lyd, som fylder rummet og gør samtale m.v. vanskelig. Skvalderkål siger ingenting, men de fylder også ligesom rummet  for andet, end skvalderkål og de breder sig så uhæmmet som et skvaldrende latterbrøl Måske er navnet egentlig ganske passende, selvom skvalderkål ikke er noget at grine ad.

Skvalderkål

Planten skulle, så vidt jeg ved, være hentet hertil at munke som lægeplante og som den tidlige grøntsag, den rent faktisk også er. Der er skvalderkål helt fra marts, og de kan spises og tilberedes som salat, som hakket urt i frikadeller eller som surrogat for spinat i stuvninger og hakkede som ingrediens i diverse brød og på pizza, foccacia etc.. Man skal kun bruge de nyeste, grønneste blade - men om foråret er de jo alle nye og grønne!

Anemoner og vorterod

Kilkanalen set fra vest

Søndag med en frisk NNV vind med sne fra morgenen og kun en 5-7 grader. Det var en kold fornøjelse at patruljere langs Kilen i dag. Solen gjorde dog sin indflydelse gældende - på den ene side, mens den såkaldte chill-faktor på nordsiden føltes nok så betydningsfuld.

De mange klynger hvide anemoner langs Kilen holdt hovederne højt i Solens retning. Det er lidt påfaldende, at anemonen ellers er en skovblomst på bunden af løvskove, så findes den langs Kilen i det åbne landskab i hele blomsterpuder. Det siges, at det er fordi, at her en gang var løvskov. Det må være en del år siden, for her har været landbrugsjord i mere end 100 år.

Hvid anemone

Anemonen lukker blomsten ved solnedgang, og hænger med hovedet til næste dag. Rødderne er godt vinterfoder for rådyr, der på en måde kan tåle mosten, for planten er nemlig giftig. Hvis en hest æder planten skal den straks til dyrlæge. Den må derfor nok også være giftig for mennesker; den indeholder giften anemonin.

Giften findes også i dens gule fætter fra samme ranunkelfamilie: Vorteroden:

Almindelig vorterod

Vorteroden har nogle særlige rødder, der er dråbe- eller kølleformede, deraf navnet: De ligner en stor, hængende vorte. Den er en meget tidlig forårsblomst, og den holder også hovedet i Solens retning - som anemonen. Den forsvinder imidlertid som dug for Solen i løbet af maj og ses ikke før næste forår.

Vorterod. Derfor navnet! Og et hjerteformet blad.

Bladene er ret tykke og blanke, og de er hjerteformede. Nogle mener lever-formede. Den gamle naturmedicin-teori om guddommelige tegn i naturen til at vise den af Skaberen påtænkte anvendelse må så betyde for vorteroden, at den skulle være god mod hjerte- og leverlidelser; men den er altså også giftig, så lad hellere være! Det siges, at den skulle være god mod hæmorider (måske også noget med plantens udseende!) i en blanding med vejbred!. Jeg har ikke testet produktet effektivitet i de beskrevne henseender, og jeg fraskriver evt. ansvar både for ind- og udvortes brug!).

Både anemoner og vorterod blomstrer på fuld kraft langs Kilen, og har gjort det længe. Jeg tjekkede lige om gøgeurterne er på vej, men der var ikke noget at se endnu - det er jo også maj-gøgeurter, vi har her ved Kilen, men på den anden side er vi dog sidst i april.

Jeg kiggede også på disse imponerende bladknopper på et glatbarket træ med lange, oprette grene. Er det en løn - eller en ahorn? Jeg tror, det er en ahorn, men så længe bladene ikke ses, er jeg ikke sikker.

Bladknopper på spring - er det en løn eller er det ahorn(?)

Ellers var der det blåeste vand på Kilen og rigtige bølger fra nord. For første gang længe, efter al regnen den sidste tid, var der strøm ind ad Kilkanalen. En kold, men flot dag med varme solstråler og en masse forårstegn at spotte. Her er lidt billeder fra min tur omkring Kilkanalen:

Båd ved Kilens bred - tæt på Kilkanalen

Kilkanalen mellem A11 og Thybanen/Fjordvejen

Kilkanalen med tørrepladsen for fritidsfiskerne

Ruser til tørre ved Kilen