Vi er i slutningen af juli. De gule engbrandbæger dominerer på engen ved Kilen, som før omtalt, sammen med gederamsen, men nu er rejnfanen klar til at tage over. Guldknap kaldes den også - og på billederne her ses det hvorfor. Hvis man kigger meget godt efter kan man se, at hver "knap" rummer rigtig mange blomster. Som jeg forstår det er der endda 2 køn i hver blomst med hunblomster i randen af "knappen" og ikke hanner, men tvekønnede i den store del af midten.
Den har en stram duft - nærmest ubehagelig og påtrængende. I begyndelsen lugter den som WC rens med kunstig citrusaroma for senere at lugte mere som før WC-rens kom på tale! Min mor kaldte den slet og ret for røvhulsblomst i min barndom, og det er vist meget præcist.
Blomsterne kan bruges til at farve uldgarn gult, men har også været brugt mod utøj som lus, lopper, myrer m.v. De har en giftvirkning, så man skal ikke spise store mængder, men virkningen har været brugt mod indvoldsorm - og endnu værre; til at fremkalde abort. Men det gik vist ofte galt, og satte livet på spil. Den olieholdige blomst skulle også have en vis balsamerende eller bevarende effekt - og det stemmer jo lidt med lugten af WC-rens, som jeg nævnte oven for.
Efter det frygtelige torden-u-vejr, som Struer blev ramt af i sidste uge, skal jeg lige huske at rejnfan er velegnet til at sikre mod lynnedslag - og den holder onde ånder væk! Det siger overtroen i hvert fald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar