Viser opslag med etiketten Sarpsborgparken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sarpsborgparken. Vis alle opslag

søndag den 17. juli 2016

Spidsbuk m.m.

Kællingetand (gul) og rødkløver m.v.

Her i aften ved 20.30 tiden kom jeg løbende langs engen neden for Sarpsborgsparken, hvor alle ærteblomst-familien blomstrer lige nu - kællingetand og hvid-og rødkløver  og musevikke. Inde i bag et par buske hørte jeg noget. Det viste sig at være en spidsbuk! Ja, det lyder nok mærkeligt for de fleste, men det var det.

Faktisk har jeg set - og har billeder - af en anden råbuk nede ved sivene samme sted. Så det er ret bevissikkert, sammen med de skrabelejer, man kan støde på i O.V. Hansens Plantage. Der færdes med andre ord rådyr inden midt i byen - langt bag byskiltene her i Struer. Den anden aften stod jeg en 1/2 time og hørte noget større rumstere inde i et buskads.Jeg var ret sikker på, at det var et rådyr, og jeg var så heldig at have mit gode kamera med, men den kom aldrig på skudhold. men også der, ar tydelige nattelejer - eller rettere daglejer, for de sover mest i de lyse timer.

Jeg fik den på video i aften, men kun i et kort glimt. Jeg forsøger at lægge det på her neden for, men det er ikke sikkert, det lykkes, og man skal i hvert fald se godt efter.


Skvalderkål

Lige nu står skærmene efter skvalderkålens blomstring. De er ret flotte sådan i formen. Det er kun en måned siden, de blomstrede med deres hvide skærme, som det ses på billedet neden under - det er fra den 19.06.2016.

Frøskærme fra skvalderkål

For én måned siden; den 19.06.2016 Hvide blomsterskærme fra skvalderkål

Brombær

Over alt langs Kilen blomstrer brombærbuskene på det sidste, og der er allerede store grønne bær. Det er ret smart, at selv selv på samme gren, er blomster tidsforskudt o- og dermed kommer bærrenes modning også tidsforskudt. det er lidt upraktisk for os, der vil plukke, men ret smart for at få spreds frøene mest muligt. De bliver ikke alle plukket i ét hug, men ad flere gange og af forskellige til forskellige formål - det må være plantens strategi.

Blomster og mere eller mindre udviklede brombær. Der er udsigt til en stor høst i år.

Brombærblomster

Gedeblad - Kaprifolium

En anden blomst, der lige nu, midt i juli, dominerer langs Kilen og mange andre steder er den smukke velduftende Kaprifolium - eller på dansk gedeblad. Blomsten bestøves ved besøg af nogle natsværmere, der må have en lang snabel for at komme til bunds - ned til nektaren - i bunden af de dybetragter, som blomsten danner. Planten kan slynge sig om og op ad træer til en betydelighøjde, men kryber - om nødvendigt - også bare hen ad jorden.

Der kommer bær på planten - de er røde - men jeg tror ikke rigtig, at man skal spise dem. Jeg har fået at vide, at de er giftige, men omvendt står der ikke noget om det i min flora.

Kaprifolie - eller almindelig gedeblad


Kaprifolie lige knapt udsprunget

Et totalt "overblomstret" hegn med masser af kaprifolie-blomster


søndag den 5. juni 2016

Gul iris

Gul iris foran Sarpsborgparken

Tæt på Sarpsborgparken er der et vandhul - vel nærmest efterhånden kun et lille mosehul. Men lige nu i begyndelsen af juni er der en frodighed med gul iris i blomst. Den ser jo ret lækker ud, men man skal ikke tage smagsprøver, for den er endda vist meget giftig. Gul iris kaldes også for sværdliljer, men det er ikke en lilje. Bladene er dog spidse og sværdformede, som det ses.

Landingsanvisninger på kronbladende

Selvom den hedder iris - regnbue - har denne type kun en farve, nemlig gul. Iris'erne er vist navngivet sådan på grund af andre mere flerfarvede typer. De tre kronblade kan jo rent symbolsk tages til indtægt for mangt og meget.

Fluer de lis
Treenigheden, kan den symbolisere, eksempelvis, men også jomfru Maria har den som symbol. De franske konger har taget den til sig som deres - fleur de lis, den franske lilje. Den ser man ofte på våbenskjold af forskellig art. F.eks. i min nu hedengangne hjemkommune; Brovst og naboen Fjerritslev. Men lilje er den så altså ikke, det er en iris.

De brune aftegninger fungerer nok som lysene på en landingsbane for bestøvende insekter

Blomsterne danne frø, der kan flyde, så arten kan spredes med det vand, som gul iris er uløseligt forbundet med. Her ved mosehullet ved Sarpsborgparken kan det nu ikke føre til megen spredning af arten, men det ser ud til, at gul iris trives godt på stedet. Men lad nu være med at plukke; som sagt er den meget giftig og især saften.

O.V. Hansens Plantage og Vestcenter Kilen i baggrunden til venstre