Byger og blæsevejr

Kilens enge med felter af lillarøde gederams

Det er blevet dansk sommer, som vi kender det. Der kom også en byge under aftenens spadseretur i aftes, men også solstrejf. Jeg så sommerens hidtil største stærefolk, men desværre var de ikke i humør til at give flyveopvisning, men gik direkte til køjs i sivskoven. De sidste unger er hoppet af reden og slutter sig nu med forældrene til flokken hen under aften.

Gederams

Tidslerne står overalt i blomst. Jeg synes, den har en egne skønhed, utilnærmelig og dog flot og særpræget i engenes grønne. Ellers er skrænterne ned mod Kilen netop nu præget af gederams, der er gået i blomst med deres lillarøde felter. Rydningsblomst, tjæreblomst, järnvägsblomma. Den har mange navne, der vidner om, at den findes, hvor lys bringes ind efter skovdække. Den breder sig ved rodskud, men blomsterne danner også som de blomstrer af mod toppen en skulp, der pludselig springer og sender masser af fnug i luften. De kan så - en millionte del af dem, eller mindre  - lande og danne en ny koloni.

Tidselblomster

Hyld

Hyld ved Kilens bredder

Billedet her er fra i går - en lun og mild aften. Nu til aften er der østenvind og lidt køligt/skyet. Stærene er begyndt at samles til lidt 'sort sol' igen. Deres unger er, for de flestes vedkommende, fløjet fra reden; andre har yngelpleje lidt endnu - de får kun ét kuld. 'Sort sol' tog en pause tidligere i foråret, fra de gik på reden midt i april. Men nu kan man igen glædes ved det utrolige synkronflyveri.

Samtidig er hylden, som det ses, gået i blomst, og dufter dejligt i stille sommerluft. Blomsterne lyser livsbekræftende op på sådan en pastelfarvet aften, hvor en psykopat i blodrus i Orlando tidligere på søndagen havde ladet mørket og mismodet sænke sig.

Hylden er god til træskeer, hyldedrik og hyldesaft. Nu bruges den ofte som smagsingrediens i øl. Men den er også god til at kurere sygdomme - eller rettere den mærkelige oldgamle husgudinde - Hyldemor - der bor i hylden er god til at kurere sygdomme. Man kunne sætte sygdommen på træet, binde den på træet, men der skulle også vises respekt med et lille offer og måske en remse til træets og Hyldemor ære. Ellers kunne Hyldemor blive sur, og gøre ondt værre.

Man kunne tage en klud fra det syge sted og binde på træet, så kunne det syge kureres, men man skulle bede Hyldemor om lov og tilgivelse - på samme måde, hvis man ville hugge lidt kvas til bålet, eller skære en ny træske eller grydeske af hylden. Nogle gik ligefrem baglæns hen og mumlede trylleremser for at få lov, og undgå at der blev kastet et onde på en - der har sikkert også været ofret til Hyldemor. Det er mindelser fra den hedenske tid. 

I H.C. Andersens eventyr "Hyldemor", siger den gamle dame: ”Nogle kalde mig Hyldemoer, Andre kalde mig Dryade, men egentlig hedder jeg Erindring, det er mig, der sidder i Træet, som voxer og voxer, jeg kan huske, jeg kan fortælle!”

Hyldemor er med andre ord en lille skytsånd for hjemmet. Under hylden er der beskyttelse og fred. Selvom de mange fugleklatter fra fuglemåltider på hyldebær får hyld til at spire alle mulige og umulige steder, så så man i min barndom ofte, at man lod hyld stå og gro op ad huse, selvom det var til skade besvær for kalkning, mures holdbarhed og flisebelægning. Gammel respekt for Hyldemor.

Ude i verden havde en hjernevasket psykopat, som sagt myrdet løs og her var ingen beskyttelse under Hyldemors vinger. Jeg gik hjem og tænkte teksten igennem til U2s Sunday, Bloody Sunday......"I can't believe the news today...!"