Isglasur 12. februar 2017

Jeg er ret vild med is og vand - det der frysepunkt! Når det er tæt på nul, så bliver der skabt smuk kunst, især når blæst og lidt tidevand spiller med. På den måde er billedet her en lille fortælling: Der har været blæsevejr; og vandstanden har været højere, og vi er tæt på frysepunktet, siger det, foruden historien om, at det er vinter helt overordnet.

Stille kulde efter storm 12. februar 2017

Der har - apropos - været meget stille her på siden siden begyndelsen af august. Ikke fordi, jeg ikke har haft noget på hjertet. Hele efteråret er en farvepragt og en fest i fugle på rast nordfra. Men mit arbejdsliv gik fra højest gear til en hel del over, da jeg skulle stoppe i mit gamle firma og samtidig starte mit eget lille advokatfirma. Bum, så var der gået et halvt år!

Nu føler jeg lidt, at tingene er ved at vende, så jeg får kontrol med mit liv igen. Jeg håber i hvert fald, at der bliver tid til alle de andre ting, som jeg sætter pris på her i livet ud over mit arbejde. F.eks. den herlige natur, der ligger her lige uden for døren, hvor jeg bor. Nu fornemmes lyset rigtig få momentum dag for dag, Solens stråler varmer og de første planter er i vækst; det går mod forår. I går gik jeg en lang tur ved Kilen og kiggede på isformationerne, der er blæst op ad sivene af blæsten fra øst den seneste uges tid, hvor frosten har skab perler i alle afskygninger.

Flystriber i Kilen den 15. august og en rødorm den 24. august 2016

Der har været noget stille her på bloggen siden september. Det har den forklaring, at jeg har haft lidt travlt med at skifte arbejde og starte mit eget advokatfirma op. Hvis jeg før havde travlt, blev det helt vildt. Hjorth Advokatfirma startede op 01. oktober 2016, og så blev der ro her på bloggen. Kun en pause, tænker jeg, og jeg har heller ikke fået taget så mange billeder, som jeg plejer.

Det skal ikke mangle med en lille jule og nytårshilsen her ved slutningen af 2016. God jul og godt nytår! Vi ses helt sikkert i 2017!

Jeg vil godt lige vis et par billeder af en rødorm, jeg traf på Kilstien den 24. august 2016. Den havde efter 2 års gnasken i et råddent piletræ besluttet sig for at vandre en tur ud i Verden for at forpuppe sig og blive til den grå og lidt kedelige sommerfugl Cossus cossus - eller pileborer. Den er som orm hurtig og lidt agressiv og har ry for at kunne bide ret smertefuldt for sig.

Stor løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale)

Her i sensommeren har vi haft denne grønne gæst. Den sidder på et blad af rød cornel. Det ser ud til, at den har set om ikke sit spejlbillede, men i hvert fald bladets samme grønne mørkrøde/lilla farver. Måske er det kun et pudsigt sammentræf, men ret flot med denne farvesymmetri.

Det er en nymfe af en stor løvtæge. En nymfe er forstadiet til det endelige insekt. Den vil sikkert finde noget tykt kvas til overvintring og til foråret smide sit konfirmationstøj og blive rigtig voksen. Jeg ved ikke noget om tægen, som sådan, men på nettet står, at den er sjælden i Vestjylland, men her var altså en, der lagde vejen forbi os her ved Kilen.

Skumring ved Kilkanalen 02.08.2016

Her i begyndelsen af august har sommeren toppet. Nogen vil sige, at den ikke kan toppe, for sommer med sol og varme har juli ikke budt på. Derimod har vi fået regnbyger og vekslende skydække i rigelige mængder til moderate temperaturer. Måske kan der stadig være gode varme dage i august og endda september. Os der har tilbragt sommerferien i Danmark må imidlertid have lov at føle os lidt skuffede. 

Hvor vejret har skuffet lidt her i højsommeren, har blomster og dyr nydt godt af den rigelige regn og det trods alt nogenlunde lune vejr. Der har også været gode stunder, med flotte scenarier her ved Kilen at glæde sig over. F.eks. sådan en aften som i tirsdags.

Lyng (hedelyng)

En smuk nyhed her den 31. juli 2016 er; at hedelyngen ude ved 'Kilens Knæk' - området vest for Kilstien, hvor den "svinger" mod syd - er gået i blomst. Jeg holder specielt meget af den smukke violette blomstring i de stedsegrønne småbuske. I år er der ikke mider  og lyngen vil i den næste tid stå i fuldt flor. Det var iøvrigt en rigtig flot aften med imponerende skyformationer.

H.C. Andersen var af den opfattelse, at hedens flotte blomsterflor, ville forsvinde ved opdyrkning. Han fik næsten ret, men heldigvis kun næsten:

 "Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt."

Det er i tredje vers fra Jylland Mellem Tvende Have fra 1859, hvor han også i fjerde vers forudså at britten ville komme flyvende på en dampdrage. Tja, lidt profetiske evner havde han da. Digtet blev i øvrigt skrevet under et ophold på Nørre Vosborg.

Den Hamlet, der omtales er ikke ham fra Kronborg - Shakespeares Hamlet - men ham fra Rammedige-skrønen. Englænderne invaderede, og Rammedige blev opkastet over en nat og efter lidt fremgang, blev de jaget tilbage, med mange tab på bl.a. Anglands Hede og danskerne med begravelser i de mange gravhøje ved Rammedige - deriblandt Hamlet, som HCA altså udødeliggjorde

Almindelig angelik (Skovangelik)

Man kan ikke undgå at se denne her, når man går tur på engen ved Kilen. Da den skød op, troede jeg, det var en kvan, men det er det ikke. I anden række havde jeg mistanke om, at det er den - meget - giftige skarntyde, men det er det heller ikke. Skarntyden skal man holde sig fra - vi ved jo alle, at den græske politiker og filosof Sokrates blev henrettet med skarntydesaft i år 399 f.Kr.

Man skal IKKE røre skarntyden; det er på kanten til livsfarligt. Skarntyden har jeg ikke set ved Kilen, men den kan kendes på stilken, der er grøn, med mange ret røde pletter. Jeg har selv en Kvan i haven til at lave bjæsk af, men jeg har ikke rigtig turdet endnu - jeg har set den an i et par år for at være helt sikker. Næste år - tror jeg nok - tør jeg forsøge med en bjæsk. Skarntyden blomster tidligt, og er afblomstret nu - lige som kvanen (!). For at gøre forvirringen komplet er gifttyden lidt senere i blomst, men den har ikke den røde eller blålige stængel, som angeliken. Men igen; hold nalderne fra planterne ved den mindste tvivl. Gifttyden er om end endnu mere giftig, end skarntyden.

Blomsten oven for er en almindelig angelik eller skovangelik, som den også kaldes, selvom den ikke nødvendigvis vokser i skoven - den blomstrer, som det fremgår først nu i slutningen af juli og august ud. Den bruges på samme måde som kvan. Bladene kan bruges som grønsag (stort C-vitaminindhold - godt for vikingerne), stilken kan kandiseres eller sukres og bliver som sukat, men det er især roden, der indeholder en vellugtende olie, der skulle gøre sig i kryddersnaps, og som i hvert fald bruges i parfume og som smagstof til konfekt/slik og den franske likør Chartreuse. Men, men, men: Pas nu på for Hulan!

Rejnfan/regnfang

Vi er i slutningen af juli. De gule engbrandbæger dominerer på engen ved Kilen, som før omtalt, sammen med gederamsen, men nu er rejnfanen klar til at tage over. Guldknap kaldes den også - og på billederne her ses det hvorfor. Hvis man kigger meget godt efter kan man se, at hver "knap" rummer rigtig mange blomster. Som jeg forstår det er der endda 2 køn i hver blomst med hunblomster i randen af "knappen" og ikke hanner, men tvekønnede i den store del af midten.

 

Den har en stram duft - nærmest ubehagelig og påtrængende. I begyndelsen lugter den som WC rens med kunstig citrusaroma for senere at lugte mere som før WC-rens kom på tale! Min mor kaldte den slet og ret for røvhulsblomst i min barndom, og det er vist meget præcist.

Blomsterne kan bruges til at farve uldgarn gult, men har også været brugt mod utøj som lus, lopper, myrer m.v. De har en giftvirkning, så man skal ikke spise store mængder, men virkningen har været brugt mod indvoldsorm - og endnu værre; til at fremkalde abort. Men det gik vist ofte galt, og satte livet på spil. Den olieholdige blomst skulle også have en vis balsamerende eller bevarende effekt - og det stemmer jo lidt med lugten af WC-rens, som jeg nævnte oven for.

Efter det frygtelige torden-u-vejr, som Struer blev ramt af i sidste uge, skal jeg lige huske at rejnfan er velegnet til at sikre mod lynnedslag - og den holder onde ånder væk! Det siger overtroen i hvert fald.

Spidsbuk m.m.

Kællingetand (gul) og rødkløver m.v.

Her i aften ved 20.30 tiden kom jeg løbende langs engen neden for Sarpsborgsparken, hvor alle ærteblomst-familien blomstrer lige nu - kællingetand og hvid-og rødkløver  og musevikke. Inde i bag et par buske hørte jeg noget. Det viste sig at være en spidsbuk! Ja, det lyder nok mærkeligt for de fleste, men det var det.

Faktisk har jeg set - og har billeder - af en anden råbuk nede ved sivene samme sted. Så det er ret bevissikkert, sammen med de skrabelejer, man kan støde på i O.V. Hansens Plantage. Der færdes med andre ord rådyr inden midt i byen - langt bag byskiltene her i Struer. Den anden aften stod jeg en 1/2 time og hørte noget større rumstere inde i et buskads.Jeg var ret sikker på, at det var et rådyr, og jeg var så heldig at have mit gode kamera med, men den kom aldrig på skudhold. men også der, ar tydelige nattelejer - eller rettere daglejer, for de sover mest i de lyse timer.

Jeg fik den på video i aften, men kun i et kort glimt. Jeg forsøger at lægge det på her neden for, men det er ikke sikkert, det lykkes, og man skal i hvert fald se godt efter.

Skvalderkål

Lige nu står skærmene efter skvalderkålens blomstring. De er ret flotte sådan i formen. Det er kun en måned siden, de blomstrede med deres hvide skærme, som det ses på billedet neden under - det er fra den 19.06.2016.

Frøskærme fra skvalderkål

For én måned siden; den 19.06.2016 Hvide blomsterskærme fra skvalderkål

Brombær

Over alt langs Kilen blomstrer brombærbuskene på det sidste, og der er allerede store grønne bær. Det er ret smart, at selv selv på samme gren, er blomster tidsforskudt o- og dermed kommer bærrenes modning også tidsforskudt. det er lidt upraktisk for os, der vil plukke, men ret smart for at få spreds frøene mest muligt. De bliver ikke alle plukket i ét hug, men ad flere gange og af forskellige til forskellige formål - det må være plantens strategi.

Blomster og mere eller mindre udviklede brombær. Der er udsigt til en stor høst i år.

Brombærblomster

Gedeblad - Kaprifolium

En anden blomst, der lige nu, midt i juli, dominerer langs Kilen og mange andre steder er den smukke velduftende Kaprifolium - eller på dansk gedeblad. Blomsten bestøves ved besøg af nogle natsværmere, der må have en lang snabel for at komme til bunds - ned til nektaren - i bunden af de dybetragter, som blomsten danner. Planten kan slynge sig om og op ad træer til en betydelighøjde, men kryber - om nødvendigt - også bare hen ad jorden.

Der kommer bær på planten - de er røde - men jeg tror ikke rigtig, at man skal spise dem. Jeg har fået at vide, at de er giftige, men omvendt står der ikke noget om det i min flora.

Kaprifolie - eller almindelig gedeblad

Kaprifolie lige knapt udsprunget

Et totalt "overblomstret" hegn med masser af kaprifolie-blomster

Engbrandbæger med gæster

Sidst fortalte jeg om engrandøje-sommerfugle på en engbrandbæger. Her til aften har jeg mødt 2 andre typer dyreliv i engbrandbæger. Oven for er en natsommerfuglelarve - larven af blodplet. Ja, det lyder værre, end det er. Der er ikke en særlig blodig historie, men refererer til farven på den meget flotte rødsorte nat-sommerfugl. Larverne er åbenbart lige kommet frem. De lever på og af engbrandbæger, der er for blodpletlarven, hvad nælden er for nældens takvingelarve; barndomshjem og spisebord i en lækker kombi.

Husk, at for husdyr er engbrandbæger dødeligt giftig. De skal nok lade være at spise den frisk, men den grimme smag forsvinder, når den er tørret som i hø, og det er farligt!

Nedenfor er der romantik - eller rettere erotik - for alle pengene. Stadiet før barndomshjem, jf. ovenfor, om man så må sige! Et par rød kardinalbille går rigtig til den i en blomsterseng. Der er gang i formeringen i insekternes verden.

De bagerste blomster, der ikke er fuldt udsprungne, ligner et bæger med flammer op af, hvilket nok er forklaringen på navnet, sammen med det grønne bægers toppe er sortsvedne; det er nok forklaringen på navnet, engbrandbæger.

Eng på eng

Engbrandbæger med besøg af engrandøjer

Kan I se det? En af de knæhøje - godt og vel - buketter af eng-brandbæger, der står her der og allevegne lige nu. Men ikke nok med det, den har fint besøg af et par dagsommerfugle af arten eng-randøje. Jeg undskylder billedkvaliteten, men jeg havde kun min mobil med på min løbetur i lørdags inde ved Kjærgaards Mølle - helt i bunden af Kilen.

Den brune sommerfugl har en del "øjne" på undersiden med ligesom en gylden ring omkring - gullringvinge kalder nordmændene den, og de er hvad de ligner - små guldringe. Den er tidligt på færde efter min insektbog at dømme; den flyver først fra slutningen af juli, hedder det. Larverne fra i fjor må være forpuppede og klækkede tidligt. Æggene klækkes senere på sommeren og laverne overvintrer i græstuer.

Engbrandbæger er en giftig plante, der kommer til at stå helt alene i fennerne; heste og kreaturer vil ikke have dem; den smager grimt - og den er dødelig giftig for dem, også tørret i hø, men her smager den ikke grimt, men er lige giftig. Landmænd skal fjerne dem fra høslet. Planten ødelægger leveren med en gift.

Brandbæger - hvoraf navnet. Så vidt jeg kan finde ud af er det på grund af, at de grønne bægerblade rundt om blomsten har sorte spidser - som om de var svedne. Her fra slut-juni og frem ses de gule engbrandbæger-skærme lyse op i landskabet. De dominerer en tid frem, helt hen til oktober, da den øvrige blomsterpragt er aftagende.

Engen ved Kjærgaards mølle - bag træerne bagerst var en oldtidsfæstning - en tilflugtsborg

Bugtet kløver og kællingetand

Bugtet kløver (Trifolium medium)

Ærteblomstfamilien er rigtig på færde i øjeblikket - knapt har gyvelen smidt sine tusindvis af blomster og er nu ved at sætte bælge og kaste frø, før dens mindre fætre som kløvere, musevikke og kællingetand blomstrer overalt ved Kilen.

Den første her oven for er bugtet kløver, der har en egen skøn farve. Bugtet er vist på grund af stænglen, der bugter sig. Bladene er nok tre, som ved de almindelige hvis- og rødkløver, men her ovale og små - og med nogle sære små albinopletter på. Det er godt foder, og den klarer selv lidt gødningsproduktion til sig selv den laver sin egen kvælstof, som gyvelen og de andre ærteblomster.

Kællingetand

Den gule fætter findes overalt. set tæt på, er den rigtig flot. Som blomster i en busk falder de lidt ud i et og ligner alle de andre gule blomster. Men den har faktisk rødlige toner. Kællingetand-navnet har den vist efter den knapt udsprungne blomsts form: Den ligner en gul, meget spids hugtand. Også kællingetand er en foderplante og gøder omkring sig ved at producere sit eget kvælstof  - og mere end til dens eget brug.

Kællingetand

Milesten og hunderoser

Det er blevet juli og højsommer. Fra nu af går det kun tilbage med mangfoldigheden og frodigheden, selvom de sidste blomster ikke er sprunget ud endnu. Vejret har de sidste dage ladet en del tilbage at ønske. Masser af byger og ikke så meget varme. Jeg træner til at løbe Run To The Beat den 03.09.2016, men også for at give alderen baghjul i al almindelighed. I fredags forsøgte jeg min gamle disciplin med at løbe Kilen Rundt - 14 kilometer. Det gik ganske godt, selvom der var lidt krap og kold modvind en del af vejen.

På turen kan man se 2 milesten af Ole Rømer-typen fra 1690'erne. Det er den gamle hovedvej, som stadig har disse klenodier stående. Den ene ved Kjærgaards Mølle med ét hul - en kvartmilesten, den anden knap 2 kilometer længere væk mod Resen Kirke. Den har 2 huller - en halvmilesten. Stenene er fine at have stående. Meget gammelt vejudstyr bliver desværre  udsat for disrespekt - det er lidt ærgerligt, når de blot står der og minder, om de forbindelser der var - og som er.

Halvmilesten ved Resen Kirke

En dansk mil var ca. 7,5 km. Ole Rømer (1644-1710) er en af vort lands fremmeste personer. Vejopmålingen for Chr. V var kun en lille ting af hans virke. Han var også professor i astronomi, opdagede "lysets tøven". Han var højesteretsdommer ("justitsråd"), og borgmester og politidirektør i København. Hertil kom bl.a. hans standardisering af de mange lokale mål og enheder i et sammenhængende for kongeriget.

Halvmilesten ved resen Kirke viser nogenlunde halvejsmærket på min løbetur, der gik overraskende godt. Nu ser jeg med fortrøstning frem til 10 km den 03.09.2016 til "Run To The Beat - Powered By Bang & Olufsen".

Hunderoser

Ved Kilen er der rigtig mange blomster lige nu, og ikke mindst græsserne står i fuldt flor. Det har en særdeles irriterende allergi kraftigt påmindet mig om de sidste par uger. Jeg sætter lidt billeder på af, hvordan det ser ud lige nu omkring den 01. juli. Ude på engen neden for de vestligste huse på Sarpsborgvej står en del små træer og buske. Lige nu er et af dem fyldt med røde blomster - hunderoser. Mægtig flotte blomster, men busken er fyldt med ugæstfri pigge. Nok se, men ikke røre!

Hunderose

Byger og blæsevejr

Kilens enge med felter af lillarøde gederams

Det er blevet dansk sommer, som vi kender det. Der kom også en byge under aftenens spadseretur i aftes, men også solstrejf. Jeg så sommerens hidtil største stærefolk, men desværre var de ikke i humør til at give flyveopvisning, men gik direkte til køjs i sivskoven. De sidste unger er hoppet af reden og slutter sig nu med forældrene til flokken hen under aften.

Gederams

Tidslerne står overalt i blomst. Jeg synes, den har en egne skønhed, utilnærmelig og dog flot og særpræget i engenes grønne. Ellers er skrænterne ned mod Kilen netop nu præget af gederams, der er gået i blomst med deres lillarøde felter. Rydningsblomst, tjæreblomst, järnvägsblomma. Den har mange navne, der vidner om, at den findes, hvor lys bringes ind efter skovdække. Den breder sig ved rodskud, men blomsterne danner også som de blomstrer af mod toppen en skulp, der pludselig springer og sender masser af fnug i luften. De kan så - en millionte del af dem, eller mindre  - lande og danne en ny koloni.

Tidselblomster

Sankt Hans aften 2016

Efter årets korteste dag i forgårs og masser af regn de sidste dage - også i dag - klarede det lidt op her kl. 19.30. Man kan nærmest fornemme vækst med den varme luft, der render ind over os. Hvilken frodighed. Her et lille snapshot fra gåturen på Kilstien, mens de tapre grundejerforenings-bestyrelsesmedlemmer kæmpede med at holde ild i det klaskvåde bål. Den vilde kørvel (forrest) har sat frø og bladene er ved at visne ned. Vinterbyggen på marken bagved står kraftigt og begynder at blegne i toppen. Nede over Kilens vandflade damper den kolde overflade op i den varme luft, der løber ind fra sydvest.

Solsort, jr.

For 3-4 uger siden lagde solsorten, for jeg ved ikke hvilket år i træk, 4 æg i en rede på vores gamle vinstok på terassen. De blev ruget ud for et 2-3 uger siden, midt i den varme periode, hvor de små ny gispede efter luft - og orm. Det er hunnen, som er brunlig-broget, der ruger, men begge passer ungerne. Farmand, der er kulsort, tager sig af sang og advarsler, når naboens kat nærmer sig, medens mor ruger.

Men, som sagt, begge mader flittigt og præsterer pendulfart til reden i 2-3 uger i et hæsblæsende tempo. De 4 små er efterhånden blevet til 3, så 2 og nu 1. Måske var der for lidt føde, måske har katten taget sin told - eller andre røvere har været der. Faktum er, at den ene unge nu er blevet stor og ret grim, men den spiser godt og hopper lidt rundt på vinrankerne og skider en del på terassefliserne. I løbet af de næste dage vil den helt hoppe af reden og blive kratlusker sammen med forældrene, der lige skal sørge for føden lidt endnu, til dens vinger kan bære.

Om et par uger vil forældrene tænke på hold 2 og derefter måske endda hold 3, inden de kan tænke på sig selv en tid, før de evt. trækker ned foran kulden til Sydeuropa. Jeg ved ikke om de danner par for livet, men et eller andet sted synes jeg, der er noget der tyder på, at mor-solsort er den samme, når den helt præcis vælger samme redeplads hos os år for år - men den ene solsort ligner jo dog den anden?!

Hyld

Hyld ved Kilens bredder

Billedet her er fra i går - en lun og mild aften. Nu til aften er der østenvind og lidt køligt/skyet. Stærene er begyndt at samles til lidt 'sort sol' igen. Deres unger er, for de flestes vedkommende, fløjet fra reden; andre har yngelpleje lidt endnu - de får kun ét kuld. 'Sort sol' tog en pause tidligere i foråret, fra de gik på reden midt i april. Men nu kan man igen glædes ved det utrolige synkronflyveri.

Samtidig er hylden, som det ses, gået i blomst, og dufter dejligt i stille sommerluft. Blomsterne lyser livsbekræftende op på sådan en pastelfarvet aften, hvor en psykopat i blodrus i Orlando tidligere på søndagen havde ladet mørket og mismodet sænke sig.

Hylden er god til træskeer, hyldedrik og hyldesaft. Nu bruges den ofte som smagsingrediens i øl. Men den er også god til at kurere sygdomme - eller rettere den mærkelige oldgamle husgudinde - Hyldemor - der bor i hylden er god til at kurere sygdomme. Man kunne sætte sygdommen på træet, binde den på træet, men der skulle også vises respekt med et lille offer og måske en remse til træets og Hyldemor ære. Ellers kunne Hyldemor blive sur, og gøre ondt værre.

Man kunne tage en klud fra det syge sted og binde på træet, så kunne det syge kureres, men man skulle bede Hyldemor om lov og tilgivelse - på samme måde, hvis man ville hugge lidt kvas til bålet, eller skære en ny træske eller grydeske af hylden. Nogle gik ligefrem baglæns hen og mumlede trylleremser for at få lov, og undgå at der blev kastet et onde på en - der har sikkert også været ofret til Hyldemor. Det er mindelser fra den hedenske tid. 

I H.C. Andersens eventyr "Hyldemor", siger den gamle dame: ”Nogle kalde mig Hyldemoer, Andre kalde mig Dryade, men egentlig hedder jeg Erindring, det er mig, der sidder i Træet, som voxer og voxer, jeg kan huske, jeg kan fortælle!”

Hyldemor er med andre ord en lille skytsånd for hjemmet. Under hylden er der beskyttelse og fred. Selvom de mange fugleklatter fra fuglemåltider på hyldebær får hyld til at spire alle mulige og umulige steder, så så man i min barndom ofte, at man lod hyld stå og gro op ad huse, selvom det var til skade besvær for kalkning, mures holdbarhed og flisebelægning. Gammel respekt for Hyldemor.

Ude i verden havde en hjernevasket psykopat, som sagt myrdet løs og her var ingen beskyttelse under Hyldemors vinger. Jeg gik hjem og tænkte teksten igennem til U2s Sunday, Bloody Sunday......"I can't believe the news today...!" 

Slangeurt

Slangeurt - eller pileurt - har slået sig ned ved Kilen. De står lige ved Kilstien, hvor husene tæt langs stien 'ophører'/rykker tilbage et stykke ude mod vest. Nogen må have sluppet den ud fra en have, da den ikke er naturligt forekommende i Danmark, og da den bruges som prydplante i haver.

Den breder sig kraftigt. Den er flerårig (en staude). Den ser nu ret flot ud der på kanten til Kilen. Men den burde ikke være her. Den er, som sagt, ret ekspansiv og breder sig hurtigt - og med sin kraftige vækst undertrykker den anden naturlig vegetation.

Slange-navnet har den efter sin snoede rod. Dens latinske navn Bistorta officinalis betyder også (første led) "dobbeltsnoet" - eller noget i den retning. Den har nærmest aks - en kærte - med tætsiddende blomster.

Selvom den er flot, er det alligevel ret irriterende, at beboerne i husene her på "Guldkysten" stadig smider deres haveaffald ned ad skrænterne. Man skulle ikke tro, at de selv bor her og - undskyld mig - skider i egen rede. Bredderne er fredede, og os der bor her må da gå forrest for at beskytte den unikke natur, vi bor i. Det er ikke i orden!