Dansemyg

Dansemyggesøjle starter i træerne lidt til venstre for midte og slutter ved billedkante for oven til højre for midten

Min aftentur ad Kilstien ved boldbanerne blev forstyrret af millioner af dansemyg. På billedet kan man ane en søjle af dansemyg lidt til højre for telemasten og skråt op til billedkanten lidt til højre for midten af billedet. Jeg vil tro, at den højt summende søjle har været 10 m høj, måske mere. (Jeg beklager billedkvaliteten, men linsen på min mobil duggede efter 8 km løbetur).

Det var ikke den eneste, der var snesevis af sådanne søjler - millioner og milliarder af dansemyg. Man skal passe på, ikke at få én galt i halsen, når man løber forbi.  Meget irriterende og generende. En aften, man har glemt at lukke vinduet, kan der pludselig være snesevis af myg oppe under loftet. Det kan alle her ved Kilen vist snakke med om.

Antallet af dansemyg varierer år for år. Førhen var plagen stor, men så ændrede man slusepraksis ved Kilkanalen og lod portene stå åbne, så der kom mere saltvand ind i Kilen. Det skulle få myggelarverne til at trives mindre godt. Mens jeg har boet her - de sidste 25 år - har der ikke været de store problemer, men i år ser ud til at kunne blive slemt. Måske den milde vinte?

Sluseportene i Kilkanalen i april - der lukkes vand ud fra Kilen

Dansemyggen stikker ikke, og spiser ikke, men danser til den dør efter få dage. De klækkes pludselig og i millionvis og starter, som sagt, straks en voldsom parringsdans for så at lægge æg i Kilen, må man antage - brakvand er velegnet - og her bliver æg til larver, der bliver store og fede for at forpuppe sig og blive til - dansemyg næste forår.

2016 tegner til at blive et voldsomt dansemygge-år. Desværre; for de er en temmelig stor plage for os beboere ved Kilen, på "Guldkysten" som nogen kalder parcelhusområdet med venskabsbynavnene Forssavej, Sõdertäljevej og Sarpsborgvej, og den nytilkomne Sarpsborgparken.

Man aner søjler af dansemyg over træerne ved boldbanerne - samt et par fritflyvende myg tættere på

Gyvel

Gyvel på udsigtspunktet over det, jeg kalder Pynten - tangen  i baggrunden

Gyvelen er rigtig flot lige nu. Blomsterne lyser bogstavelig talt op. Planten er generelt lidt giftig, men frøene er rigtig giftige. Planten har også en tendens til at brede sig uhæmmet fra haver og steder, hvor man har plantet importerede gyvel af forskellige varianter, der ikke hører hjemme her, som den almindelige gyvel dog gør.

Man har også brugt gyvelen til at befæstige skrånende terræn, f.eks. jernbanevolde, da den gror nemt og har et meget langt rodnet. Gyvelen har ikke mange blade, og det er nok for at kunne klare sig i tørre som områder med sandjord, og sikkert for at undgå at blive spist. Dens eneste naturlige fjende er vist harer, der elsker gyvelbarken, og som ofte "ringer" busken helt, så den går ud. Forsvaret mod denne fjende er en stor mængde - meget giftige - frø, der er holdbare i jorden i mange år. Så selvom harerne har været slemt sultne i strenge vintre, så kan der efter nogle år skyde nye "gyvel-børn" frem, i et ellers uddødt buskads.

Jeg tror, at de gyvel, der findes her ved Kilen stort set er oprindelige på stedet. Sandbunden her fra istidens store skylle-maskine er i hvert fald gyvel-terræn. Gyvelen har en evne til at binde kvælstof fra luften, vist med hjælp fra bakteriekulturer ved dens rødder. Den kan derfor gro på meget mager sandjord ved at producere sin egen gødning, så at sige.

Gyvelbuske ved Kilen

Den kolde blæst gik til marv og ben, mens jeg stod på udsigtspunktet og så Solen forsvinde. Jeg tænkte på et af mine første minder i det hele taget, og det handler om gyvel. Måske derfra, jeg har et lidt anstrengt forhold til planten - den skal aldrig i min have!

Jeg var nok 3-4 år - måske yngre, for jeg husker ikke min lillebror Klaus fra turen - han er knap 2 år yngre end mig. Jeg var med min mor og far i bil. Mor havde lånt min lille skovl, for hun ville have en gyvel til sin have. Jeg var meget glad for den skovl, og lidt stolt over, at hun også kunne bruge den. Det var ved Bøgebakke tæt på Brovst, der stod en masse gyvel op ad skrænten. Det var måske ikke helt i sin orden at tage en plante, men der var jo så mange.

Efter opgravningen, som jeg kunne følge fra bilen, når jeg stod på kardanboksen midt i på bagsædet, lod mor til min store fortrydelse skovlen ligge, mens hun kom tilbage og lagde busken i bilen, som far vendte rundt efter veludført gerning. Jeg gik i panik for at få min skovl, der bare lå der i rabatten, og blev forsikret om, at den skulle vi da have med. Men mine bange anelser holdt desværre stik, og panikken var berettiget, for pludselig dukkede en mand op og tog skovlen med sig. Jeg tror han havde set det hele, og han stjal helt åbenlyst min skovl! Måske grundejeren, der tog sin betaling, tænker jeg. Jeg husker ikke andet end denne totale magtesløshed.

Solnedgang den 16.05.2016 - med lidt gyvel i forgrunden - dramatisk, som min historie

Pinse

Struers røde tage og det gamle vandtårn set fra Pynten ved Kilens sving mod syd

Koldfront eller ej, så har vejret her i Struer nu ikke været så ringe Pinsedag. En rigtig kold blæst var der dog. Men det får nu ikke foråret til at gå på stand by. Efter det obligatoriske havearbejde på sådan en pinsedag, var jeg lige rundt for at se til sagerne.

Først og fremmest maj-gøgeurterne. Jeg har sammenlignet med fotografier fra sidste år, og blomstringen er mindst en 8-10 dage senere i år, selvom vi fik en uge med sommervarme for kort tid siden. Men sådan her ser der ud i orkidé-engen lige nu:

Orikidéknop 

Rigtig mange knopper på rigtig mange planter! Det er kun et spørgsmål om et par dage, før de første springer helt ud. Fra tidligere ved jeg, at der er to farvevarianter ; en lyserød og en violet. Begge har plettede blade. Den første er nok Plettet Gøgeurt; den anden er Maj-gøgeurt - uden, at jeg dog er helt sikker.  Man kan antydningsvis se forskellen på disse to billeder, af blomster på spring:

Maj-gøgeurt

Plettet Gøgeurt

Jeg kravlede også lidt rundt nede i kratskoven neden for fjerkrækolonien, da jeg havde skimtet nogle Engkabbelejer dernede. Jeg ved ikke, hvad folk troede, men nysgerrigheden tog overhånd. Det var god nok Engkabbelejer. Når træerne springer ud, og padderokkerne gror til, er det dog ikke et særligt godt voksested, selvom der er så fugtigt dernede, som nogen Engkabbeleje kan ønske sig. Jeg var lidt for hurtigt med billederne, men jeg følte vandet sive ind i mine sko.

Engkabbeleje

Der er hård kamp om pladsen - Engkabbelejerne bliver snart overvokset

Bogfinke-han synger; "Det det det det ka jeg si' li så tit det ska vær' "

Der  er også gang i Engelskgræsset langs Kilen. Engelskgræs trives i salt miljø, og er nu meget hyppig langs landevejene med vinterens salt, der danner miljø, som var det en strandeng. Det er godt for Engelskgræsset, der trives knapt så godt ved Kilen, der jo ikke er så salt som i gamle dage, før dæmningens tid.

Engelskgræs den 15.05.2016

Til sammenligning; engelskgræs den 01.05.2016 - der sker en hel del på et par uger!

Engelskgræs ved <kilen

Jeg fandt også min gamle ven Tormentilen - Blodroden - på vej i blomst med små knopper og et par enkelte blomster. De små gule korsbladede blomster gemmer en stor kraftig rod underneden, der kan blive til fremragende kryddersnaps - bjæsk kalder vi nordjyder den. Der er på mit hemmelige sted en hel koloni, så jeg tror, der kan undværes en enkelt rod eller to over sommeren - de skal være bedst hen på sensommeren.

Tormentilblomst - kaldes også Blodrod efter farven som roden giver, når den skæres over

Der var meget mere at se på, men ny for mig var den her meget smukke kolibri-lignende blomst, der hedder Krat-Fladbælg. den er åbenbart ikke sjælden, men jeg mindes ikke at have set den før. Den er under alle omstændigheder meget flot. Jeg har siden læst, at roden skulle smage godt, som grøntsag betragtet (af kastanje, siger min flora), og den skulle være brugt som lægeplante:

Krat-Fladbælg

Krat-Fladbælg

Nye siv på vej

Det første efterår

Ager padderokke-vårskud med sporehus fotograferet ved Kilen 08.05.2016

Allerede her i foråret ses det første af efteråret. Anemonerne er bukket under i de varme dage, vi har haft den sidste uges tid. De første mælkebøtter har afblomstret og står med fnug. Den 08.05. tog jeg billedet oven for af ager padderokkens brun blege vårskud. Allerede nu ser de fleste ud til at være forsvundet. Ager padderokkens karakteristiske grønne sommerskud har overtaget.

Sommerskud fra Ager padderokken

Ager padderokken er en ur-gammel type plante - kun størrelsen har varieret gennem millioner af år, fra før dinosaurernes tid. Den er ikke til meget nytte. Men tørret skulle den tidligere være anvendt som pudseklud - der er ret meget kisel/kalk i den, så den sliber en smule. God til tin-tallerkener og lignede køkkentøj! Men den indeholder også et giftigt enzym, så man skal undgå den i foder til heste og kvæg. Enzymet, thiaminase, nedbryder vitamin B1 og vil kunne medføre vitaminmangel. At man kan få tørret økologisk padderokke til the kan så undre. Det skulle virke godt for huden, hvis man kommer padderokke i badekarret.

Planten er ikke blot ur-gammel, men den har også en urkraft, så den kan skyde op gennem tykt asfalt. Den gør stor skade på den måde. Planten har meter-lange og -dybe rødder og den breder sig uhæmmet - som ukrudt! Apropos ukrudt og det første efterår, så er begge dele på det følgende billede:

Visnende vorterod  (midt i billedet) lukker ned for i år - på begge sider er der invasiv Bjørneklo i voldsom vækst

Den almindelige Vorterod blomstrede på sit højeste for 14 dage siden. Men nu er sæsonen ved at gå på hæld. Den ses nu uden blomster og med gul-blege blade. Snart er den helt visnet væk for i år, for at dukke frem i marts næste år.

Som det ses ovenfor overtages pladsen desværre af en led fætter - den store bjørnklo. Den er blevet bekæmpet her ved Kilen, men ser nu alligevel ud til at få en stor sæson her i år. Jeg håber, Kommunen vil skride ind her. Borgere har pligt til at bekæmpe bjørnekloen på egen grund.

Mon Kommunen klarer det, eller skal man overveje selvtægt?! Det vil i hvert fald her være meget rimeligt. Bjørneklo er farlig - specielt så tæt på Kilstien, hvor hunde, børn og ja, alle nemt kan komme til at røre dem. Det giver frygtelige brandsår på huden. Til evt. selvtægtsmænd: Husk kraftige handsker og lange ærmer i en tyk jakke - kommer der hudkontakt, vil huden ikke kunne tåle det mindste sol. Det giver blister og brandsår og er meget smertefuldt og langvarigt!

En hyggeligere blomst er guldnælden. Den findes flere steder ved Kilen, bl.a. ved foden af stien gennem O. V. Hansens Plantage. Billedet yder ikke de smukke blomster retfærdighed - gå selv forbi og tag et nærmere kig på blomsterne. De er lidt orkidé-agtige. Prøv lige at plukke et blad af og duft til det - lidt skrapt! Lamiastrum galeobdolon hedder planten, og jeg har læst mig til, at det sidste led skulle være græsk og betyde væselstank.

Planten er muligvis sluppet ud fra en have, i hvert fald tror jeg ikke, den er en del af den naturlige flora her. Den bruges meget i haver og parker som bunddække, og er nok undsluppet, men jeg ved det ikke - er den invasiv, som bjørnekloen?

Guldnælde ved stien op gennem O.V. Hansens plantage

Under "låget" på guldnældens blomst sidder støvdragere for at falde insekter i ryggen

Mælkebøttetid

Blomsternes gadedreng

Endelig er varmen kommet til disse breddegrader! Kristi Himmelfarts-ferien er gået med stadig bedre vejr, og det har fået mælkebøtterne til at rykke for alvor. Bragende sol og gule mælkebøtter i titusindvis; det er da forår! Læg lige mærke til, at de kommer meget pludseligt hvert år. Lidt sent i år - hvor jeg noterede 08.05.2016 som M-dag.

De tidligere boldbaner vrimler efter et par dages sol og varme med mælkebøtter i tusindvis her den 08.05.2016

Et andet indtryk af forår har jeg fra min studietid i Aarhus for 30 år siden: Duften af Ramsløg i Risskov! Det kunne være så voldsomt, at man næsten kunne skære i luften, og pludselig få for meget, så man helt svimmel og ør måtte flygte ud af den solflimrende og bagende varme, sådan er det indtegnet i min erindring. Helt så voldsomme dufte har vi ikke ved Kilen; da der her er meget færre ramsløg end i Risskov. Men lidt har da også ret:

Ramsløg i blomst

Hvis man vil lave mad med ramsløg som krydderi/tilsætning, skal man lige sikre sig,at det virkelig er ramsløg (knæk et blad: Det skal lugte kraftigt af løg og bladene skal være lidt matte af udseende). Bladene ligner nemlig i øvrigt den giftige liljekonval. Plukker man i blomstringen, er der dog ikke så meget at tage fejl af.

Ramsløgenes blade er gode som krydderi i mad - det smager ramt; som løg

I den lille havn i Sivskoven er der nu daglang aktivitet, måske ikke så meget med at fiske eller bøde garn som med at hygge med kollegerne om en flaskefuld øl.

Aktivitet i Sivskovens små fiskehytter

Gæslingerne på den imponerende pil ved Kilstien er for længst tømt for pollen og falde af, men nu er bladene på spring:

Mit favorit piletræ - nyudsprunget

Vildæble i blomst ved Kilen

Ager-padderokkens noget specielle "blomst" - kaldes sporehus og det sidder på et vårskud - sommerskuddene er de grønne

Aha - ahorn

Knop i spring den 26.04.2016

For godt en uge siden, gættede jeg på ahorn eller løn for denne stor knop, der var ved at briste. Men nu er der sikkerhed for at det er en ahorn. Knoppen så så voldsom ud i forhold til en ahornknop, der normalt ikke er større end en negl, men den var altså godt i gang med at springe ud, og nu er der blade kun 7-8 dage senere.

Næsten udsprunget

Nye ahornblade

Maj-gøgeurt og fiskehejrer

En eng ved Kilen den 01.05.2016

Kig lige en gang godt på dette billede. Jeg har talt til 10 plettede maj-gøgeurter inden for denne knap 1/2 kvadratmeter. Det er fra mit hemmelige sted her ved Kilen. Her er rigtig mange gøgeurter. Stedet bliver ikke afgræsset af det i øvrigt CO2-svinende og dermed stærkt kritisable kvæg - desværre, for så gror tingene til, og maj-gøgeurterne får vanskelige kår.

Gøgeurten er en spøjs fætter, den kan ligge i dvale, når omstændighederne byder det, f.eks. hvis stedet gror til. Den kræver for at blomstre og trives en symbiotisk svampe-makker nede i jorden hos sig. Alle gøgeurt i Danmark er fredede, og må IKKE plukkes eller graves op til haven. Jeg siger derfor - som drenge med lærkereden - ikke mer'; den finde på en eng, et sted som ingen ser.

En gøgeurt har lige - inden for den sidste uges tid - skudt op på "min" hemmelige eng

Ellers var det endnu en kold, men også ganske smuk aften, selvom Solen her til aften gemte sig bag nogle skyer efter en solskinsdag.

Der var en masse flyverier af fiskehejrer, som der sædvanligvis er ved skumringstid. De flyver frem og tilbage fra kolonien i træerne vest for Kilen, for at finde et godt fiskested, og tilbage for at hvile.

I aften så jeg et par hejrer blive forfulgt af en flok måger. Måske for at stresse dem til at tabe deres fangst? Eller var det bare mopperier for sådan en hejre ser altså lidt dorsk ud? Æggene bliver først lagt i reder oppe i træerne her i maj - ja man har lidt vanskeligt ved at tro, at de kan lande og balancere med de lange ben og den store krop op mod en meter høje, er de når de bare står.

Mågeflok jager 2 fiskehejrer rundt

Ungerne klækkes omkring begyndelsen af juni, så hejrerne var ikke på vej hjem med mad til ungerne, men nok på vej hjem til kolonien for lidt nattero. Jeg har før forsøgt at holde mandtal over kolonien, men det er svært. Jeg tror, der er en 15 par, der yngler her.

Går man lidt forsigtigt, kan man nemt komme til at se en hejre fiske i mellem Kilens siv i en af de mange små vige. Jeg gætter på, at de er glade for Nordvestjysk Fritidsfiskerforenings opdræt af helt, og at det er en stor del af menuen, sammen med de sædvanlig haletudser, frøer og deslige.

Fiskehejre over Kilen

Lidt solnedgang fra den første af 3 pynter på østbredden af Kilen, der hvor den slår sit første knæk sydpå (det er et godt sted til solnedgange, synes jeg):

Pynten ved solnedgang